Der var engang, hvor der var så yndigt som en pakke Solgryn ude på landet. Lærken slog sine triller, Poul Reichhardt sang af karsken bælg, og hele holdet fra ’Far til Fire’ kom på sommerferie.
Kornet bølgede dengang gyldent i Hovedlandet, mens lænkehunden slumrede i solen foran Møllegården, og en purung Ghita Nørby var mere plukkemoden end æblerne i præstegårdshaven.






























