Europa får lov at se 'Jagten' før danskerne

Succes. Thomas Vinterberg triumferede i Cannes i år. 'Jagten'  er blevet solgt til de fleste filmmarkeder i verden og bliver blandt andet vist i Asien, Latinamerika, Nordamerika og det meste af Europa.
Succes. Thomas Vinterberg triumferede i Cannes i år. 'Jagten' er blevet solgt til de fleste filmmarkeder i verden og bliver blandt andet vist i Asien, Latinamerika, Nordamerika og det meste af Europa.
Lyt til artiklen

Bølgerne er gået højt i den danske filmbranche siden, Thomas Vinterberg - og i særdeleshed Mads Mikkelsen - kunne vende succesfuldt hjem fra Cannes-festivalen med 'Jagten' i maj.

Zentropa-boss Peter Aalbæk Jensen, der har produceret 'Jagten', har i længere tid forsøgt at få filmen ud i biograferne herhjemme via Biografklub Danmark allerede til efteråret. Men først 10. januar 2013 får den prisbelønnede film premiere i de danske biografer.

Dansk Cannes-succes får først premiere til næste år

Se Vinterberg i storby
I udlandet står det anderledes til.

Ifølge Jyllands-Posten kan 'Jagten' ses i Holland allerede fra oktober, mens filmen bliver vist i England, Frankrig, Belgien og Rusland fra november i år.

»Så hvis man alligevel besøger storbyer som Amsterdam, London eller Bruxelles, er muligheden for at opleve Mads Mikkelsen som pædofili-anklaget pædagog til stede«, som avisen skriver det.

Dansk films nye gulddreng vandt både i London og i Cannes

På dvd samtidig med biografpremiere
Thomas Vinterbergs nye drama handler om børnehavepædagogen Lucas (spillet af Mads Mikkelsen), som bliver anklaget for pædofili og efterfølgende udsat for hetz fra lokalsamfundet i den lille by, han bor i.

Efter triumfen i Cannes er 'Jagten' blevet solgt til de fleste filmmarkeder i verden og bliver blandt andet vist i Asien, Latinamerika, Nordamerika og det meste af Europa.

I i Holland, England, Frankrig, Belgien og Rusland kan filmen prinicipielt set, ifølge Jyllands-Posten, kunne komme ud på dvd fire måneder efter biografpremieren.

Dermed kan man købe 'Jagten' på dvd samtidig med, at filmen kører på det store lærred i de danske biografer.

Peter Aalbæk truer Biografklub Danmark

Anders Hjort

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her