Dansk films nye gulddreng vandt både i London og i Cannes

Lindholm. Tobias Lindholm på gaden i Cannes med Mads Mikkelsen og Thomas Vinterberg på slæb.
Lindholm. Tobias Lindholm på gaden i Cannes med Mads Mikkelsen og Thomas Vinterberg på slæb.
Lyt til artiklen

Han så glad ud, manuskriptforfatteren Tobias Lindholm, i aftes i festivalpalæet i Cannes. Det var der ikke noget at sige til.

Mads Mikkelsen fik prisen som bedste mandlige skuespiller på den fine filmfestival. Og minutter senere tikkede beskeden ind om, at DR's dramaserie 'Borgen' havde modtaget en BAFTA-pris i London.

Den kombination gør Tobias Lindholm til en af de store helte på en overvældende dansk prisaften, for han står bag manuskripterne til både 'Jagten' og 'Borgen'.

LÆS OGSÅ 'Borgen'-hold overrasket og lykkelige over pris

»Det er jo helt vildt, det her. Og en kæmpe overraskelse, at 'Borgen' overhovedet var nomineret til en Bafta-uddelingen. At vi så oven i købet også vinder, fortæller lidt om, at når man fortæller gode historier, også om en kvindelig, dansk statsminister, så er det noget, mange kan lide og forholde sig til«, sagde Tobias Lindholm i aftes til Politiken.dk.

Prisbelønnet dansk historiefortæller

Ulig virakken omkring Mads Mikkelsen kunne 34-årige Lindholm færdes ret uforstyrret i gangene i det opkørte festivalpalæ efter prisuddelingen.

Det er ikke sikkert, det varer ved. Lindholm har fart på, han har vundet danske priser for andre film inden triumfen i Cannes.

REPORTAGE Mads Mikkelsen: Kan jeg få noget med alkohol i?

Sidste år fik han en Bodil for bedste film for fængselsfilmen ’R’, som han har lavet sammen med vennen og kollegaen Michael Noer. Og han fik ved samme lejlighed en sær-Bodil for jobbet som manuskriptforfatter på Thomas Vinterbergs forrige film 'Submarino’.

Siden er Tobias Lindholms tid især gået med manuskriptet til 'Borgen', som han har skrevet sammen med makkerne Jeppe Gjervig Gram og Adam Price.

GRANDDIREKTØREN

Granddirektøren: Kærlighed ved første desperate blik

Og Tobias Lindholm ville i aftes ønske, at han kunne være i Cannes og London på samme tid.

»Først skal vi fejre, at 'Jagten' har vundet. Det er et stort skulderklap til alle på holdet og Thomas og Mads. Og når jeg nu ikke kan være i London i aften, så må jeg fejre BAFTA-prisen med drengene senere. Vi vidste ikke, da vi tog herned, om vi ville vinde noget. Men selvfølgelig er jeg fløjet til Cannes, for man ved jo heller ikke, om man nogensinde får chancen for at komme igen«, siger Tobias Lindholm til PolItiken.dk.

Filmfest i kontrasternes by: »Cannes er en crazy tilstand«

FOTO

Anders Hjort, Cannes

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her