Filmfest i kontrasternes by: »Cannes er en crazy tilstand«

Flash. Downtown Cannes er i ti dage i maj omdannet til et perfekt udstillingsvindue for blandt andet sportsvogne, rigdomme og lange ben. Men man skal ikke langt ned i sidegaderne for at se kontrasterne.
Flash. Downtown Cannes er i ti dage i maj omdannet til et perfekt udstillingsvindue for blandt andet sportsvogne, rigdomme og lange ben. Men man skal ikke langt ned i sidegaderne for at se kontrasterne.
Lyt til artiklen

Tidligt lørdag morgen blev den sidste film i hovedkonkurrencen sat i gang.

Jeff Nichols film 'Mud' var den 22. film i kampen om Guldpalmen - den var god, mente anmelderne, og den markerede afslutningen på det officielle program. Og nu har juryen så lidt tid til at tage de sidste beslutninger, inden de store priser bliver uddelt søndag aften.

LÆS OGSÅ Bookmakerne tror på Vinterberg

Men en ting er filmene, som bliver vist i Cannes.

Noget andet er virvaret, den hektiske stemning og de tusindvis af 'civile' filmfans, der flyver til byen for at få et glimt af Brad Pitt, Bruce Willis, Robert Pattinson, Nicole Kidman eller en af de andre megastjerner, der har betrådt den røde løber i år.

»Cannes under filmfestivalen er en tilstand. En crazy tilstand«, siger Christine, en midaldrende fransk kvinde, der ejer restauranten Bellota i en sidegade nær den centrale busholdeplads i Cannes.

»Der er tryk på, og der kommer alene over 4.000 journalister til byen i maj. Men det er hyggeligt nok. Mange af dem kommer tilbage år efter år og spiser her hos mig«, siger hun.

Christine kommer oprindeligt fra Toulouse, men de seneste fire år har hun boet i den fashionable festivalby.

»Cannes er en dejlig by. Der er gode muligheder for at lave en forretning med en restaurant. For man skal huske på, at vi ikke kun huser filmfestivalen. Her er også lystbådefestival, slikfestival, musikfestival og tv-festival. Men om vinteren, der er der helt dødt her. Vi holder dog stadig åbent alle dage om året«, siger Christine til Politiken.dk.

Brad Pitt tog Cannes med storm

Fattigdommen lige om hjørnet

Længere ude af byen, væk fra festivalpalæet, forbi togstationen, hvor alskens turister hopper på tog mod Antibes, Menton og Nice, forandrer byen sig og bliver mindre travl.

Her sidder et stort antal hjemløse tiggere, oftest mænd, ved på trappestenene, mange af dem med en hund liggende ved siden af dem og en flaske rosé inden for rækkevidde.

Den engelske filminstruktør Kathy Hill, som Politiken.dk møder på en af standene ved Croisetten, hvor markedsdelen på festivalen holder til, fortæller om de to hjemløse mænd, hun gennem et år har fulgt til sin kommende dokumentarfilm 'Down+Out in Cannes'.

LÆS OGSÅ Stjerneskuespiller sviner den store filmmogul til

»Cannes er kontrasternes by. Der ligger kæmpe lystbåde, hvor filmselskaberne lejer sig ind, nede ved havnen, og filmstjernerne holder glamourøse fester på de store hoteller. Men der er også meget fattigdom lige om hjørnet. Jeg fandt to af disse hjemløse mænd på gaden og begyndte bare at filme dem«, siger Kathy Hill, der er omkring 50 år gammel.

Hun fortæller, at hun selv levede som hjemløs i Cannes for at kunne komme helt tæt på tiggernes liv, mens hun lavede filmen.

»Disse to mænd har en vigtig historie at fortælle, synes jeg. Den ene af dem havde engang været rig og en succesfuld forretningsmand, indtil filmen knækkede, og han endte på gaden, ludfattig. Jeg håber, det bliver en god film. Men lige nu er her jeg her først og fremmest for at skaffe finansiering til at få den ud«, siger Kathy Hill, som kommer fra London.

Granddirektøren: Syrede Carax skal med hjem

Og så ligger der en... Streckers
Midt på den centrale plads i Cannes, over for Palais des Festival, troner en McDonalds side om side med adskillige franske fortovsrestauranter. Billboards med billeder af Marilyn Monroe, Michael Douglas og Tony Curtis omkranser pladsen i 4. sals højde.

Også her går mange roma-kvinder rundt og strækker håndfladerne frem, mens de beder om en mønt eller to af de rige, ældre mænd, som promenerer med deres trophy wives i dyre kjoler og store solbriller.

Cannes er ikke som sådan farlig at færdes i, undtagen hvis man går helt alene på gaderne sent om natten. Der skal man være på vagt over for lommetyve, fortæller danske Anne Charlotte.

»Jeg har oplevet et par enkelte gange, at jeg har følt mig utryg, hvis jeg er gået langt væk fra Croisetten og ud mod yderkanterne af byen. Ellers er her bare rart at være. Jeg bor selv ved den store gade Rue d'Antibes, og jeg kan sagtens gå alene hjem om aftenen, når vores bar her lukker«, siger Anne Charlotte, som Politiken.dk tilfældigt møder i baren Streckers, som har åbnet en aflægger på Rue Felix Fauvre i Cannes.

'Smølf' løb med prisen som årets filmhund i Cannes

Vennerne kommer hele tiden
Anne Charlotte stammer fra Jylland og er 21. Hun har været i Cannes i et år, fordi hun hjemme i København overtalte Streckers-dynastiet til, at hun skulle drive deres bar i Sydfrankrig.

»Det er et fantastisk sted at være. Jeg tænkte bare efter skolen, at jeg gerne ville opleve noget helt andet end Danmark. Og nu har jeg det sådan, at jeg bliver her. Jeg har ikke planer om at tage hjem igen«.

Men savner du ikke dine danske venner, når du er hernede?

»Jeg kan godt love dig, at der er rigtig, rigtig mange af mine venner, der har lyst til at komme her og besøge mig. Sådan er det, når man bor i Cannes«, siger Anne Charlotte til politiken.dk.

Kim Skotte: Man roder i en sump efter en palme af guld

FACEBOOK

Anders Hjort, Cannes

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her