Så er der lys for enden af tunnelen.
Søndag er der prisuddeling, men filmmarkedet er allerede ved at være pakket ned, og alle har travlt med at få lukket de sidste aftaler.
Når festivalens hype og glamour først er klinget ud, kan de førhen så lækre titler være anderledes svære at få solgt.
Priserne holder
Ikke at der sælges ud til spotpris.
Priserne holder sig på niveau, og de skandinaviske filmindkøbere synes at have overvundet finanskrisen.
En af mine svenske kolleger mente, at der under årets festival i hvert fald var blevet solgt 50 nye film til det skandinaviske biografmarked.
LÆS MERE
Årets filmhund bliver kåret i Cannes i dagOg heriblandt er der pt. mindst fire stk. fra vores distribution, for selv om jeg troede, at jeg kunne holde mig på måtten i år, så har udbuddet simpelthen været for smækkert.
Sensationen Carax
Guldpalmeaspiranterne fra Michael Haneke og Wes Anderson sikrede vi os inden festivalen.
Og nu har vi så givet håndslag på endnu to film – og en tredje kunne være på vej. Den første er den nok største sensation på Croisetten i år, Leos Carax’ ’Holy Motors’, der fik nettet til at flyde over med udråbstegn i forlængelse af den første visning tirsdag aften.
Branchebladet Variety skrev en hel artikel alene om stemningen under og efter pressevisningen. Det har jeg aldrig oplevet før.
Danske filmtalenter har dræbersnegle med til CannesDen havde jeg heller ikke set komme. Hverken ’De elskende fra Pont-Neuf’ eller Carax’ øvrige film har rigtigt været min kop te, men denne her er altså noget ud over det sædvanlige. Også selv om man ikke nødvendigvis forstår meningen bag galskaben.
Og så er det altså alt for længe siden, at David Lynch har været rundt i sindets irgange på film, så appetitten på det ekstraordinært mærkelige, syrede og grænseoverskridende må være til stede derude.
Nej til filmpakker
Det satser vi i hvert fald på.
Og andre var af samme mening, for min sms-forhandling med Carole fra Wild Bunch gik ikke umiddelbart den rigtige vej. Andre købere var på banen, og derfor mente hun, at jeg burde tage mindst en anden titel med i købet.
Den slags pakker er ikke min livret, så der var ikke andet at gøre end at hoppe op på cyklen og finde den restaurant, hvor Carole og hendes folk plejer at hænge ud i frokostpausen.
Det gjorde hun heldigvis denne dag. Efter et par minutters snak kunne jeg godt se, hvor det bar hen ad. Hvis jeg ville slippe med at købe den ene film, som jeg virkelig brændte for, så var der kun én knap at dreje på:
Minimumsgarantien skulle op. Jeg foreslog min pris. Carole foreslog sin.
Vi mødte hinanden på halvvejen og gav hånd på aftalen.
Loach kommer også med hjem
Og så var det ellers videre til Ola fra Trondhjem, som havde fået strikket en lidt løjerlig deal sammen på den nye film af Ken Loach. Ola havde købt rettighederne til ’Angel’s Share’ for Norge, Danmark og Finland.
Norge skulle han selv klare, mens min kollega Mika og jeg stod først i køen for henholdsvis Finland og Danmark. Også den aftale blev afsluttet med et simpelt håndtryk. Papirarbejdet gemmer vi til næste uge.
Til gengæld tager vi de første drøftelser om markedsføring og premieredatoer i Cannes. Det er værd at koordinere. Når vi kommer til filmens dvd-udgivelse, bør datoerne ligge så tæt på hinanden som muligt.
KIM SKOTTE
Kim Skotte: Man roder i en sump efter en palme af guldOg så snakkede vi lidt om lancering, eventuelt instruktørbesøg og måske en premiere med ædel skotsk whisky, for det er en vigtig hovedingrediens i Loach’s socialrealistiske komedie-fabel.
Angiveligt er der et skotsk whiskymærke, som gerne vil bidrage til festlighederne. Det kan kun blive sjovt. Madfilm er det nye sort, men vi sagde pænt nej til ’Haute cuisine’.
Vi tror mere på vin- og whiskyfilm.
Fra Cannes til Lilleø
Så gik turen ellers hjem til Rue de la Croix og vores lille citronlund.
Lejligheden skal pakkes ned, og jeg tjekker vejrudsigten en sidste gang. Det er min plan at cykle til lufthavnen i Nice.
Og så er der lige en enkelt, sidste konkurrencefilm, som stadig hænger i luften.
Stjerneskuespiller sviner den store filmmogul tilVi har lagt et bud, men det er der mange andre, som også har, så spørgsmålet er, hvordan det nordiske kludetæppe ender med at gå op.
Den kommer vi til at tage over telefonen – formodentlig fra Lilleø, for Maria og pigerne henter mig i lufthavnen i morgen, og så kører vi direkte videre til Apple Flower Festival, som Claus Meyer og Kenneth Bager har sat i søen – og som jeg har sammensat et lille filmprogram til.
fortsæt med at læse
