0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Manden bag vanvittig krøllet kultfilm er en ekstremt sky enegænger

Vi tegner et portræt af kultinstruktøren bag 'Holy Motors', Léos Carax.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
 fra 'Holy Mortors': Camera Film
Foto: fra 'Holy Mortors': Camera Film

Teater. Med stor inspiration fra surrealisterne lader Carax sine figurer fortabe sig i nattens drømmeteater.

Film og tv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Film og tv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Rygterne var løbet langt forud for filmfestivalen i Cannes i år.

Fra sikre kilder tæt på instruktøren forlød det nemlig, at »Carax er tilbage«, - og ikke blot på det store lærred og på verdens vigtigste filmfestival, men også med en selvrefererende og surrealistisk science fiction-komedie, der med garanti ville slå benene væk under os.

Få måneder efter havde 'Holy Motors' helt rigtigt premiere i hovedkonkurrencen, og selvom dens berygtede beskrivelse viste sig at holde stik, ville ingen ord i verden have kunnet forberede os på den særlige filmoplevelse, vi stod over for.

En sjælden gang bliver den internationale filmscene nemlig overrasket af et værk, som vrangvender vores vante forventninger om film og viser os mulighederne i det medie, vi alle mener at kende til udødelighed - og så alligevel ikke.

'Holy Motors' er med sin fortælling om den mystiske Monsieur Oscar, der tilbringer dagene med at køre rundt i en kæmpemæssig hvid limousine, hvorfra han springer fra dimension til dimension og fra fortælling til fortælling, en sådan film, som også David Lynchs 'Lost Highway' var det før den.

Og selvom 'Holy Motors' ikke løb med så meget som antydningen af hædrende anerkendelse, da priserne blev uddelt i det sydfranske, var det alligevel den film, man talte om, og som blev ved at vende tilbage i tankerne.

LÆS ANMELDELSE