Hvert et stolesæde er solgt i den savtakkede og opadstræbende Grundtvigs Kirke, der ligger som kronen på toppen af Københavns Bispebjergkvarter.
Publikum tæller en række aldersgrupper, men udgøres fortrinsvis af folk omkring de 30 år. De er kommet denne fredag aften for at se støvet stumfilm og høre live orgelmusik, jovist, men ikke mindst for at lytte til en indledende samtale mellem dansk kulturlivs enfant terrible, Lars von Trier, og journalisten Martin Krasnik.




























