Klodsmajor: Jennifer Lawrence skvatter sig (igen, igen) til succes

Ups. Jennifer Lawrence snublede på vej op ad trappen for at modtage sin oscar for bedste kvindelige hovedrolle.
Ups. Jennifer Lawrence snublede på vej op ad trappen for at modtage sin oscar for bedste kvindelige hovedrolle.
Lyt til artiklen

Den 22-årige Jennifer Lawrence, som internationalt er slået igennem med filmen 'Hunger Games', blev i nat dansk tid tildelt en Oscar som bedste kvindelige hovedrolle.

Den fik hun for sin rolle i filmen 'Silver Linings Playbook'.

LÆS OGSÅ 'Argo' vandt den store pris i Hollywood

Selv fik hun også prisaftenens hovedrolle ved at skvatte på vej op ad trappen for at modtage sin statuette. Et uheld, der fik resten af salen til at rejse sig op og klappe Lawrence de sidste meter.

»At I allesammen står op får mig til ærgre mig over, at jeg faldt. Det er virkelig pinligt, men tak«, sagde hun.

Gik på halen ved tidligere show

Det er ikke første gang, Jennifer Lawrence høster roser for sin præstationer i 'Hunger Games' og 'Silver Linings Playbook' og heller ikke første gang, hun skaber opmærksomhed til et awardshow.

Til Screen Actors Guild Awards, som blev holdt i januar, var hun på alles læber, da hun på vej på scenen pludselig tabte nederste del af sin kjole.

Der var sket det, forklarede skuespillerinden senere, at hun var blevet trådt på, hun var gået omkuld, kom op igen og pludselig stod med en Dior-kjole, der skilte midt på lårene.

Inden Oscar-showet fortalte Jennifer Lawrence, at hun faktisk var temmelig nervøs.

»Min største frygt er at tale offentligt«, sagde hun.

FOTO And the Oscar goes to ...

Og hendes historik giver hende også noget at være nervøs for. Trappestuntet var nemlig tredje gang, hun under en prisuddeling måtte i gulvet.

Også til uddelingen af den britiske filmpris Bafta gik det galt.

Her snublede hun på vej ind til showet og tabte sågar sin sko.

Om vi til næste prisuddeling ser hende i cowboybukser og praktiske sko, vil tiden vise.

Emil Bergløv

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her