Tysk instruktør smisker ikke for publikums søde tand

I 'Hannahs valg' drives krigsforbryderanklageren Hannah så langt ud, at hun bliver tvunget til at afgøre med sig selv, om hun i sidste ende kan acceptere tingenes tilstand eller må lægge afstand til dem. Foto: Astrid Dalum
I 'Hannahs valg' drives krigsforbryderanklageren Hannah så langt ud, at hun bliver tvunget til at afgøre med sig selv, om hun i sidste ende kan acceptere tingenes tilstand eller må lægge afstand til dem. Foto: Astrid Dalum
Lyt til artiklen

Scenen er sat ved Krigsforbryderdomstolen i Haag. Endnu et frygtindgydende pragmatisk skuespil udspiller sig. En slags græsk tragedie oversat til det halvvejs uforståelige sprog ’bureaukratisk’, hvor retfærdigheden bliver relativ og sandhed og straf kan forhandles.

Hvis forbryderne skal kunne straffes, må det ofte ske efter studehandler med ’sandheden og kun sandheden’ som forhandlingsbrik. En af personerne i Hans-Christian Schmids ’Hannahs valg’ (’Storm’) har bare lyst til at glemme den frygtelige fortid.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her