Scenen er sat ved Krigsforbryderdomstolen i Haag. Endnu et frygtindgydende pragmatisk skuespil udspiller sig. En slags græsk tragedie oversat til det halvvejs uforståelige sprog ’bureaukratisk’, hvor retfærdigheden bliver relativ og sandhed og straf kan forhandles.
Hvis forbryderne skal kunne straffes, må det ofte ske efter studehandler med ’sandheden og kun sandheden’ som forhandlingsbrik. En af personerne i Hans-Christian Schmids ’Hannahs valg’ (’Storm’) har bare lyst til at glemme den frygtelige fortid.






























