Man kan spørge sig selv, om marketingstrategerne i Disneys storkoncern er klar over, at de holder danmarkspremiere netop her.
Om de selv ville have placeret det store transatlantiske reklametrut for en erklæret filmteknologisk 3D-revolution i en ukendt biograf midt på Vej 185 mod Horsens. Men her er vi: til højprofileret premiere – i Klovborg Kino. Klovborg kan mere end sin ost Oppe på 1. sal står en beigefarvet maskine og snurrer sig varm i ægte premierefeber. DCP 70 ankom for en uge siden, og biografdirektøren måtte hastetelefonere til en bekendt med kran i Nørre Snede for overhovedet at få sit isenkram op i operatørrummet.






























