Metropol slukker filmfremviserne for allersidste gang 6. juni. Industriens Hus på Rådhuspladsen i København, hvor biografen ligger, skal nemlig renoveres.
»Problemet er, at når (...) den skal stå lukket i to-tre år, vil gæsterne vænne sig til at gå i biografen andre steder, og så vil det tage adskillige år at genopbygge Metropols gæstebase og blive rentabel igen. Vi har vurderet, at det ikke kan lade sig gøre«, siger John Tønnes til DR København. Han er biografdirektør i Nordisk Film, der ejer Metropol.




























