Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Film og tv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Skuespiller: Jokeren var den første, der gav mig en chance

Den fejrede skuespiller Roland Møller, der senest er blevet løftet til skyerne i filmen ’Nordvest’, klarede sig i virkelighedens verden gennem Horsens Statsfængsels brutale hierarki, før han blev opdaget af Jokeren som sangskriver.

Film og tv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Hvis man spørger instruktøren Michael Noer, der havde ham med i sin film ’Nordvest’, er der ikke det, Roland Møller ikke kan.

Hvis Susanne Bier vil have ham til at spille outreret bøsse i sin næste film, vil han kunne det. Faktisk er Michael Noer svær at få på andre tanker, når først han er gået i gang med at prise Møllers helt specifikke kvaliteter, som angiveligt var afgørende for, at centrale scener i ’Nordvest’ blev, som de blev.

Det vigtigste i tilfældet Roland Møller – lader det til – er ikke at lade sig skræmme af hans ydre.

LÆS OGSÅ Det kan såmænd være svært nok. Den nu 41-årige eksfange og dobbelte bodilprismodtager ligner ikke indbegrebet af, hvordan vi opfatter en sød, tillidsvækkende fyr. Han arbejder angiveligt dagligt på ikke at virke alt for skræmmende på folk, og jeg gætter, at det er et job, der går op ad bakke. Man kan typisk læse tydelige forbehold mellem linjerne, når en journalist har mødt Roland Møller. Forbehold og en vis gysende, modvillig fascination, som var han Hannibal Lecter og Anders Breivik rullet sammen til én person. Da Ekkos Kristian Ditlev Jensen for nylig mødte ham på Møllers bopæl på Indre Nørrebro, var det med aldrende muskelhund og det hele. Da Roland Møller forlader Ditlev Jensen for at gå på gaden efter kaffe til dem, bliver journalisten usikkert stående midt på gulvet, indtil værten kommer tilbage. »Jeg fylder meget i et lokale, det har jeg tit fået at vide«, sagde han i interviewet. »Da jeg var ung, troede jeg jo, at jeg var vældig klog, fordi jeg altid fik ret i diskussioner. Men det var jeg ikke. Folk var bare bange for at få én på skallen«. Klarede sig i hierarkiet»En mand er ikke en, der tager. En mand er en, der giver«, sagde Roland Møller i torsdags i et interview i Ekstra Bladet. »En mand bruger ikke vold, men diplomati. En mand bruger ikke tvang, men logik. Og det gælder også vores politikere«. Det er nye toner i forhold til Roland Møllers voldsomme og voldelige fortid, der var bygget på bande-etos og middelalderlige køns- og manderoller. Han tilbragte fire et halvt år bag tremmer i Horsens Statsfængsel, dømt for vold en halv snes gange. Her indgik han i den efterhånden velkendte fødekæde mellem fangerne, som er beskrevet i den første film, han medvirkede i, nemlig spjælddramaet ’R’ fra 2010. Bare det at Roland Møller overlevede Horsens Statsfængsel efter at have været nødt til at manifestere sig i hierarkiet på den hårde måde eller bukke under, taler om hans stålsathed.

Jokeren var den første, der gav mig en chance. Ingen andre ville røre mig med en ildtang

Annonce



Med baggrund i sine egne erfaringer er Roland Møller, der rejser land og rige rundt som foredragsholder og debattør, stærkt optaget af landets fængselspolitik, som han synes, er håbløs. Han mener, at fangerne burde ’omskoles’ og forberedes til at tage sig et job, når de kommer ud, og han synes, at det taler for sig selv, at 50 procent af fangerne vender tilbage bag tremmer.

Det var Møller selv, der var konsulent på ’R’, samtidig med at han spillede den frygtindgydende ’Mureren’, der tager det på sig at intimidere Pilou Asbæks blide Rune næsten til døde.

Jyllands-Posten beskrev i en reportage dengang: »I pauserne mellem optagelserne flippede Møller, hvis Asbæk sad med benene over kors som en anden forpulet svans«.

Men det er så også tre år siden.

Skrev rap til Jokeren
Roland Møller er fynbo med den for regionen så typiske og bedragerisk blide, mildt bakkede dialekt. Han var dybt involveret i kriminalitet og bandeaktivitet og måtte sidenhen flytte til København for at slippe ud af de belastede miljøer.

»I en stor del af mit liv har jeg været den slemme dreng, der har pisset på alt og alle«, har han sagt.

I fængslet fik han kontakt til rapperen Jokeren, som han havde sendt nogle raptekster til rå og ærlig vurdering. Resultatet var, at Jokeren inviterede ham til at slutte sig til bandet i 2004, da Roland Møller var blevet løsladt igen, mod at Møller endegyldigt vendte kriminaliteten ryggen. Nummeret ’Generation W’ er skrevet sammen med Jokeren selv og L.O.C.

»Det var fandeme stort, samarbejdet blev en gulerod«, sagde han til Ekstra Bladet. »Jokeren var den første, der gav mig en chance. Ingen andre ville røre mig med en ildtang. Og det er jeg ham dybt taknemmelig for«.

Tak til instruktøren

Den unge aspirerende filmforfatter og -instruktør Tobias Lindholm havde en bror, der spillede i samme band, Den Gale Pose, og da Lindholm og Michael Noer gik i gang med at researche på filmen ’R’, fik de ham til at hjælpe sig. Han endte med at få en stor rolle i filmen og endnu en – som skipper – i Lindholms ’Kapringen’, der gav Møller hans anden Bodil fordelt over to film. »Det er Tobias Lindholms skyld, at jeg ikke står på et hjørne i en skudsikker vest og skal forsvare et eller andet«, har han sagt. Møller blev skuespiller og er blevet ambitiøs på vegne af sin kunstneriske fremtid, som gerne snart må omfatte roller, der ikke i samme grad synes typecasting, rare onkler f.eks., måske en dragkunstner i netstrømper og fjerboa? En glødende elsker? Lad den reformerte Roland Møller få det allersidste ord med endnu et citat fra Ekstra Bladet: »Der er to former for respekt: Den, du tager, og den, du får. I fængslet tager du den. I dag regner jeg ikke den respekt for noget. Og da jeg første gang blev nomineret til en Bodil, kunne jeg virkelig mærke, hvordan det føles at få en respekt, man har fortjent. Det er jo en helt anden følelse«.







Læs mere:

Thomas Thorhauge

Notater om nysgerrigheden (og nysgerrighedens betingelser)

Thomas Thorhauge

Film skal efterlade dig stakåndet. Ekstatisk. Flyvende.

Thomas Thorhauge

Ruben Östlund og Janus Metz i filmsamtale:  Krig, terror, medier og mænd (Udramatiske udsagn om en højdramatisk tid)

Thomas Thorhauge

Dokumentarismens grænser og metoder

Thomas Thorhauge

Portrætter af mod og moderne liv

Thomas Thorhauge

Er der et rumvæsen til stede?

Thomas Thorhauge

Virkelighed er virkelighed er virkelighed. Er fiktion

Thomas Thorhauge

Til døden, med håb om forløsning

Thomas Thorhauge

»Lige der mellem fortiden og fremtiden«

Thomas Thorhauge

»En syvårig kan taste navnet på en tilfældig pornoskuespiller og se mangedobbelt penetrering«

Thomas Thorhauge

Gysmesteren siger det: Børns empati er i frit fald

Da Schrader mødte Bresson:   »Man har vænnet publikum til film, hvor man viser alt. Det er frygteligt. Hvis jeg ikke kan få folk til at gætte, hvis jeg er tvunget til at vise alt, er jeg ikke interesseret i at arbejde«

Thomas Thorhauge

Mester-dokumentarister i samtale:  Jeg har et skema for alle de film, jeg vil lave i mit liv. ’Kapitalen’ bliver min sidste

Filminstruktør Tobias Lindholm forføres af May el-Toukhys nye film:   I ’Dronningen’ hepper jeg i lang tid på, at Trine gør det, hun gør. Lige indtil hun gør det

Hjernerne bag 'Arvingerne' og 'Herrens veje' i samtale:   »Pludselig opdagede jeg, at mange af mine fortællinger kommer ud fra totalt undertrykt raseri. Sådan noget helt tungt, mørkt noget«

'Sex and the City'-stjerne møder dronningen af arthouse-film:  Vi gider ikke bare spille nogens mor!!

Instruktør bag Jackson-dokumentar:   Seksuelt misbrug af børn udført som grooming føles ikke som voldtægt. Grooming føles som kærlighed

Samtale om selvmord:  »Livet bliver aldrig perfekt. Man får ikke 12 hver dag, og vi skal finde nogle værktøjer, så vi kan leve med, at nogle gange har man det skidt«

Oscarvinder i samtale med sit store idol:   »Den måde, du strukturerer dine film på, virker meget provokerende på mig«

Dans i film:  Solodansen skaber et sjældent intimt rum i filmkunsten

Amalie Langballe:   Katte på film repræsenterer det fremmede, det frie og det farlige

Mads Mikkelsen om stranden i film:  Her findes den utopiske frihed

Peter Schepelern om trapper på film:  Skal du op eller ned? Leve eller dø?

Psyko­ananalytiker Tine Byrckel:   Næsten ingen, jeg kender, har set Lars von Triers klitorisscene

Eva Tind om adoption på film:   Barnet bliver ikke givet væk i kærlighed, men i modstand

Regn i film:  Den største kliché har en lang og kompleks historie

Kvindens begærlige blik:  Nu kigger kvinderne tilbage

Filmskaber Sebastian Cordes:  Nogle gange kan ventetid på film være nerve­pirrende og elektrificerende

Lars Movin om farver på film:   Filmisk alliance udløste usædvanlig teknik, som gav begrebet farvefilm en ny betydning

Migranter i film:  De afrikanske instruktører viser os migranternes historie fra deres egen synsvinkel

Essay:   Vinden er film­kunstens poetiske urkraft

Essay:  Det foruroligende hotel

Når mænd går på toilettet i film, er der en mening med det:   Mænd afslører deres sande jeg, når de vises med bukserne om anklerne

Bondeknold og filmstjerne:  Kartoflen er forbløffende udtryksfuld i film

Essay:  Tårer på film betyder kontroltab og spildte muligheder

På film er et hul ikke bare et hul:  Laura Palmers mor fjerner sit ansigt og viser et uudgrundeligt hul

Farvel til voldtægt som narrativ narko:   Fortællingerne om overgreb har ændret sig i tv-serier efter MeToo

»Jeg lever mit liv en kvart mil ad gangen«:   Denne vanvittige acceleration er det ultimative udtryk på film for vores forsøg på at opnå frihed

Maria Månson:   Jeg har set forskruede scener med slemme børn på film, der har fået mig til at kigge mine egne poder dybt i øjnene

Peter Ole Pedersen om øjne på film:  De stirrer på os, hypnotiserer os og afslører vores inderste hemmeligheder

Frit fald: Kubrick, Trier, Tarkovsky – alle de store kunstnere kæmper med tyngdekraften

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts