Edda Magnason tager det som en kompliment, når folk synes, hun ligner Monica Zetterlund, den ikoniske svenske sangerinde, der levede fra 1937 til 2005.
I Per Flys nye film 'Monica Z' spiller skuespillerdebutanten Edda Magnason den altoverskyggende hovedrolle. Og hun har har arbejdet meget på egen hånd med at komme til at ligne.
Hun forsøger under megen latter at genskabe et udtryk fra originalen: en slags smut med øjnene, som lykkes i filmen, men ikke nu.
En skytsengel
Den nu 29-årige sanger og sangskriver Edda Magnason har haft Monica Zetterlund både talende og syngende i hørebøffer på lange gåture, »og så har hun været som en skytsengel for mig, en hemmelig forbindelse. Jeg spurgte ligesom: Har jeg din tilladelse til det her, Monica? Hjælp mig nu med ikke at få et nervøst sammenbrud!«
Når noget var vildt grænseoverskridende, for eksempel at hoppe som en kænguru på scenen, gjorde hun det bare – »for det var jo Monica!«.
De seneste uger har været travle for Edda Magnason, fordi hun er ved at indspille sin tredje cd.
Og så har hun lige været med Per Fly i Paris for at promovere 'Monica Z'. »De var søde mod mig i Paris«, smiler Edda Magnason beskedent, samtidig med at hun diskret prøver at spise en croissant og drikke den kaffe, der meget vel kan være dagens første og tiltrængte at dømme efter, hvor meget hun har fyldt i koppen.
Det er morgen, og det blev lidt sent i går, men den rustne stemme er fra en forkølelse i Paris.
Også her høstede Edda Magnason ros som et fund til rollen. Selv uden sminke ligner hun Monica Zetterlund lidt, især aner man de ’rigtige’ kindben, og hun synger selv alle numrene i den musikspækkede film.
Per Flys 'Monica Z' er en rigtig god film om et svensk jazz-ikonHar du som sanger lært noget af at skulle efterligne Monica Zetterlund under arbejdet med filmen?
»Absolut. For jeg synger helt anderledes selv, meget mere sådan« – her udstøder Edda Magnason et lille hæst hyl – »og jeg gemte min egen stil helt væk for at kopiere hende«.
Har du så bevaret noget af Monica Zetterlunds stil og teknik?
»Jeg tror, at alt, hvad man er med til, påvirker en. Jeg er jo også blevet ældre og har udviklet mig. Men det er ikke noget, jeg er bevidst om. Og jeg har altid elsket jazz, så det er ikke noget nyt«.
Læretid
Edda Magnason mærker tydeligt, at interessen for hendes person som ’Sveriges nye stjerne, som hun er blevet kaldt, smitter af på interessen for hendes musik. Før var hun kun kendt i branchen; nu er det også folk på gaden. »Jeg kendte også gode musikere før, men nu har jeg gennem filmen også mødt mange fine jazzmusikere«.
Og der må gerne komme flere film. »I begyndelsen« – lige efter at hun efter en koncert i 2011 blev opfordret til at prøvespille til rollen – »kastede jeg mig bare ud i det og spillede per intuition – men efterhånden lærte jeg mere og mere, blev mere og mere skuespiller, både mere bevidst og mere fri af mig selv. Det vil jeg gerne udvikle. Og det har jo været fantastisk at have Per Fly som privatlærer!«.
Edda Magnason styrede sin nervøsitet i visse situationer ved at fortælle sig selv, at her var Monica Z nok også nervøs – og så hjalp det! »Men det er let at spille nervøs; lettere end at spille ikkenervøs, når man er det!«, ler hun. Hendes hyppige lille latter går dog næsten hver gang over i hosten.
Var der diskussioner mellem dig og Per Fly om ting, du måske gerne ville gøre anderledes?
»Nej, jeg fik plads til at improvisere og freestyle. Hvis han så ikke brød sig om det, foreslog han mig at gøre det en gang til, mens jeg i stedet tænkte sådan og sådan ... han satte bare rammen, men jeg fik også lov at være kreativ selv. Og hvis en replik ikke lå godt for mig, kunne jeg bare sige noget andet«.
Satte det grænser for improvisationen, at du skulle spille en autentisk person?
»Jeg holdt mig bare til manuskriptet«, siger Edda Magnason med sin egen skånske udtale, som hun ved hjælp af en coach og siden en flytning til Stockholm skiftede ud med Monica Zetterlunds värmlandske og stockholmske.
Det var i klipningen, der blev balanceret mellem fiktionen og biografien. »Jeg lavede jo mange varianter af hver scene. Så var det de andres beslutning, hvad de valgte«.
LÆS OGSÅ
Forberedelserne til 'Monica Z' stod på i flere måneder før optagelserne, og det var en støtte for debutanten. Først blev musikken indspillet – der var hun på hjemmebane – og så skulle der prøves tøj.
»Og det var helt spektakulært, da vi rejste til New York og sad i en skyskraber, og Per castede andre skuespillere ... når man får det på afstand, er det helt vildt at have været med til! Men når man er i det, så arbejder man bare ...«, fortæller Edda Magnason med en uskrømtet og meget vindende umiddelbarhed – uden antydning af stjernenykker eller x-factor-falbelader.
»Og det var næsten det vigtigste at beholde dette nærvær: Ikke at miste jordforbindelsen og tænke på fremtiden, og om man ville blive kendt«.
Det vigtige flow
Når man er født i 1984, er man ikke noget barn længere; alligevel er der noget ved Edda Magnason, der frister mig til at spørge, om Per Fly var en faderfigur for hende under indspilningerne?
»Slet ikke – men han var en god støtte. Han sørgede for, at der var et flow, så der ikke var plads til angst. Han var vist også bange for, at jeg skulle bukke under for nerver eller noget – der var jo så meget, der hang på mig – så han skabte en let og legende stemning. Flowet var det vigtigste, og jeg fik at vide, at jeg bare skulle nyde det«.
Edda Magnason var igennem omfattende prøveoptagelser med forskellige opgaver, inden hun fik rollen. »Det var ganske hårdt«.
LÆS OGSÅ Per Fly får svensk filmanmelder til at græde
I modsætning til filmens 'Monica Z' har Edda Magnason fået støtte hjemmefra til sine ambitioner.
Det i Monica Zetterlunds liv, hun bedst kan genkende, er billedet af ånden i Sverige, forsigtigheden og selvkritikken. »Jeg kan også genkende noget af hendes passion i mig selv, og det med, at man kaster sig ud i noget, samtidig med at det er hårdt, og man er skræmt af, hvad man har gang i!«.
Helt konkret var det udfordrende, at Monica til sidst i filmen ligesom flyver gennem tiden. Der skulle Edda Magnason det, hun kalder »100 meter op i en kran«: »Jeg skulle smile ind i kameraet. Og jeg har højdeskræk! Men når jeg var Monica, kunne jeg!«.
fortsæt med at læse
