Med den ranke krop iklædt et diskret, lyst jakkesæt og et spraglet, blankt slips kunne den distingverede britiske gentleman Peter Bleach udmærket gå for at være en tidligt pensioneret militærmand, der i sit livs tilstundende efterår har engageret sig i hyggelig hotelvirksomhed i den engelske provinsby Scarborough.
Det er også en del af historien om den høje rødblonde mand, der med et høfligt smil om munden og agtpågivenhed i øjnene denne dag er i København for at møde journalister i anledning af næste uges premiere på dokumentarfilmen ’Våbensmuglingen’.
Men det er langtfra hele fortællingen om Peter Bleach, der er født i 1951 og i sine yngre år var udsendt i Nordirland, Tyskland og i Zimbabwe (dengang Rhodesia) af det britiske militærs Special Forces.
Et andet og langt kapitel i hans liv er for ham som en konspirationsroman, John le Carré kunne have skrevet. Det afsnit hænger sammen med den fax, han har medbragt en kopi af til København.
Faxen dokumenterer, at han informerede regering og efterretningstjeneste i sit land, inden han i december 1995 indvilligede i at spille en aktiv rolle i våbensmugling til Indien. Sagen om våbensmuglingen skulle siden på grund af danske Niels Holcks hovedrolle i den blive en af de mest omtalte og uigennemskuelige i Danmark i nyere tid.
Som han selv helt tørt siger det:
»Det er en ret vigtig fax. Uden den havde jeg sandsynligvis ikke været i live«.
Minder om den kolde krig
På Niels Holcks foranledning blev 4 tons våben i december 1995 kastet ned over Indien. Holck slap ud af Indien, kom til Danmark og fik i 2011 Østre Landsrets ord for, at han ikke kan udleveres til Indien med henblik på at blive straffet der.
Forhandleren af de 4 tons våben, Peter Bleach, var med de britiske myndigheders billigelse om bord på flyet i 1995. I modsætning til Niels Holck blev han arresteret i Indien og fik en livstidsdom. Da han blev løsladt efter otte år, var han syg og for altid mærket af opholdet.
Men det er ikke Niels Holck, Peter Bleach bærer nag til. Det er de britiske myndigheder, der i forvejen var informeret af ham om våbensmuglingen og siden har prøvet at fralægge sig ansvaret og fordreje kendsgerningerne, siger han:
»Sagen minder om noget fra den kolde krig. Hvor ingen fortæller hinanden den fulde sandhed, og hvor de her ekstremt mærkelige ting bliver ved med at ske«.
Det skyldes Peter Bleachs baggrund som våbenhandler, at han i første omgang blev involveret i sagen. Da hans kontrakt med det britiske militær udløb, arbejdede han i første omgang i mange år i Rhodesia som sikkerhedsekspert i guldminerne, hvor han havde ansvar for, at hverken guld eller lønninger blev stjålet.
Niels Holck: Ellers vil sagen ikke dø, og jeg får aldrig fredSenere var det især medicinalvirksomheder i Storbritannien, hvis sikkerhed han tog sig af. Da han var midt i 40’erne, havde han sådan set tjent penge nok til at trække sig tilbage. Men det var lidt tidligt at blive pensionist:
»I det britiske militær havde mit speciale været Sovjetunionens våben og udstyr. Så det var naturligt for mig at gå den vej og blive våbenhandler. De fleste af verdens befolkninger er for fattige til at købe amerikanske, engelske eller franske våben. De køber gamle russiske våben til deres hære og deres politistyrker. Det gik jeg ind i. Jeg arbejdede ikke særlig meget. Lavede vel to eller tre handler om året. Men det var sådan, jeg kom ind i denne sag og første gang mødte Niels Holck«.
I sensommeren 1995 fik Bleach en forespørgsel fra en dansker om at skaffe nogle våben af typen AK-47. Det var for ham en almindelig ting at blive spurgt om. AK-47 er et billigt russisk våben.
Men da handlen skulle underskrives i Danmark, viste det sig, at danskeren ikke ville have våbenladningen fragtet til toldmyndighederne i Calcutta, men derimod til et sted på landet i den dengang kommunistisk styrede indiske delstat Vestbengalen.
»Jeg vidste straks, at der var tale om en ulovlig handel. Det var her, jeg blev introduceret for Niels Holck første gang. Han blev præsenteret for mig som det menneske i Indien, der ønskede våbnene«.
Otte år i fængsel
Niels Holck ville fra et fly kaste de 4 tons AK-47 ned til medlemmer af bevægelsen Ananda Marga i Vestbengalen. Men Peter Bleach ville ikke gå videre med den illegale handel uden at orientere myndighederne. Derfor sendte han den fax, han nu 19 år senere sidder med en kopi af i København. De britiske myndigheders svar var, at han skulle gå videre med handlen.
En tilfældig forveksling af måleenhederne meter og fod betød, at flyet med en russisk besætning samt Peter Bleach og Niels Holck om bord kom til at kaste de 4 tons våben ned over Indien fra forkert højde. Missionen mislykkedes.
Niels Holck, som ifølge Peter Bleach var blevet bedt af den indiske regering om at gennemføre våbennedkastningen, blev fragtet ud af landet af de indiske myndigheder og endte hjemme i Danmark. Her har han siden levet først i skjul og siden under eget navn.
Peter Bleach og den russiske besætning blev derimod arresteret i Indien, anklaget og dømt til fængsel på livstid for at have forsøgt at smugle Niels Holck ind i landet. De russiske besætningsmedlemmer blev løsladt i 2000, da Vladimir Putin indgik en aftale med den indiske regering.
Peter Bleach sad indtil 2004 i fængsel i Calcutta. Det var otte år med tæsk, tortur og tuberkulose, som han først fik medicin for, da det var lykkedes ham i fængslet at tjene penge nok til selv at købe det.
»I modsætning til mange af de andre i fængslet kunne jeg både skrive og tale det indiske retssystems officielle sprog: engelsk. Så jeg tjente penge til mad og medicin ved at skrive appelansøgninger. Når jeg skrev for gangstere, tog jeg mig godt betalt. Det var en ubeskrivelig hård tid. Otte år i et indisk fængsel kan ikke anbefales«.
Peter Bleach benyttede enhver mulighed for at tale med journalister, mens han var i fængsel. Samtidig pressede hans ekskone i England medierne til at blive ved med at skrive om ham. Hans mål var at blive benådet og komme hjem. At få den britiske befolknings sympati har han til gengæld ikke forsøgt:
»Det kort kunne jeg ikke spille, for i mange menneskers øjne var det amoralsk, at jeg havde været våbenhandler. Også selv om jeg var legal våbenhandler. Men jeg kunne sørge for at holde historien om fængslingen af mig i live i de britiske medier. Det blev sådan, at ingen britisk politiker kunne tage til Indien uden som det første at blive spurgt om, hvad han ville gøre ved Peter Bleach-sagen. Så da jeg blev løsladt i 2004, tror jeg, det var for at få mig til at holde kæft«.
Få overblik over Niels Holck-sagenHvis det var hensigten fra briternes side, har det været en fiasko. I 2011 vidnede Peter Bleach i Østre Landsret i Danmark i retssagen om, hvorvidt Niels Holck skulle udleveres til retsforfølgelse i Indien. Her fortalte han for første og foreløbig sidste gang i detaljer om de fængselsoplevelser, det ellers er for hårdt for ham at tale om.
På onsdag er der premiere på Andreas Kofoeds film ’Våbensmuglingen’, hvoraf det fremgår, at de britiske myndigheder og også Interpol kendte og kender til den spegede sags rette sammenhæng. I filmen træder den svenske politimand Christer Brännerud frem og indrømmer sin rolle i sagen, fra dengang han arbejdede med den for Interpol.
Peter Bleach håber, at filmen vil få andre med samme viden til at træde frem:
»Christer Brännerud skrev en rapport til Interpol om, at jeg blev syndebuk for hele processen. Den britiske regering ved, at den rapport findes. Den danske regering ved det. Lad os få hele sandheden frem«.
fortsæt med at læse
