En hverdagsaften klokken 20.30 sætter den midaldrende argentiner Guillermo MacLoughlin sig i biografsædet i Buenos Aires. Han åbner jakken og løsner sit halstørklæde. Udenfor har vintermørket for længst sænket sig over Puerto Madero-kvarteret med brolagte kajer, havnebassin og gamle kraner, som står oplyst i et gulligt skær foran de renoverede pakhuse af røde mursten.
Biografen ligger i en af bygningerne langs vandet og hører til den argentinske hovedstads nyeste med otte sale. Rødt stof dækker væggene, de højryggede sæder har læderpolstring, og filmscenerne står knivskarpt på lærredet. Selv på hverdage strømmer folk til.


























