Hej Thomas, er det nu dig igen?
»Ja, er det korte svar. Det går ret godt med at være mig, vil jeg sige. Der er ikke rigtig de store steder, det halter: Jeg skal giftes, jeg har stadig et job, jeg taler med Politiken, vågner op hver morgen og er glad, og, endnu vigtigere, går jeg også glad i seng. Jeg regner med at blive 80 år gammel, så ja, de næste 52 år er det altså mig igen. Og det er godt at være mig. Men lige denne her gang er det mig og 1,3 milliarder kinesere. Så jeg er ikke alene«.
Hvad kan du, som andre tv-værter ikke kan?
»Jeg ved ikke, om jeg kan noget, andre ikke kan. Men jeg kan i hvert fald se folk i øjnene. Også efter at jeg har talt med dem. Jeg prøver at gøre alt det, min mor har lært mig derhjemme: at være sympatisk og så sød som overhovedet muligt. Det kan godt være, der sidder nogle og tænker: Thomas, han er en idiot. Men målet er, at hvis jeg nogensinde møder et menneske, så skal det bagefter have været behageligt for os begge. Og det kan jeg som regel slippe af sted med. Jeg er så bange for at gøre folk sure. Er der en ting, jeg er, er det konfliktsky. Jeg kan ikke lide, når folk er sure. Så det ville være noget rod, hvis jeg gik rundt og var et dumt svin«.
