Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
PR
Foto: PR

Blockbuster. Den kinesiske film 'Running Man' er baseret på et realityshow, produceret på seks dage og indspillede næsten 350 millioner kroner i de kinesiske biografer i løbet af den første uge.

Film og tv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Kinesisk instruktør raser over storsælgende kinesiske realityfilm

Kommunistpartiet forsvarer det populære kinesiske reality-tv på filmformat

Film og tv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Skænderiet er usædvanligt. På den ene side står filminstruktøren Feng Xiaogang. Han er ofte blevet kaldt Kinas svar på Steven Spielberg. Over for ham står det mægtige Folkets Dagblad, Renmin Ribao, der er talerør for kommunistpartiet. Og slagsmålet? Det handler om reality-tv og dårlige film.

Det begyndte for nogle uger siden, da filmen ’Benpao ba xiongdi’ med den engelske titel ’Running Man’ fik premiere. Den er baseret på et kinesisk realityshow, hvor flere hold af berømtheder kæmper mod hinanden om løsningen af forskellige opgaver. Konceptet kommer fra et show i Sydkorea.

Filmen havde et lille budget og tog kun seks dage at producere. Men i løbet af den første uge indspillede den tæt på 350 millioner kroner i de kinesiske biografer. Kritikken var der med det samme. Og fra flere kanter. Men mest højlydt fra instruktør Feng Xiaogang.

For man kan overhovedet ikke kalde det en film, mener Feng. Avisen Huanqiu Shibao, der i sin engelske udgave hedder Global Times, skriver da også, at ’Running Man’ mest af alt minder om et langt afsnit af tv-showet. Feng Xiaogang mener, at ’Running Man’ er en trussel mod kinesisk film som kunstart. For investorerne vil hellere tjene hurtige penge end investere i mere seriøse film, mener Feng.

Det er ikke første gang, et realityshow er blevet et filmhit i Kina. Sidste år indtjente filmen ’Baba qu na’er?’, der kan oversættes til ’Hvor skal vi hen, far?’, over 700 millioner kroner. Og showet er populært. Der kan være over 75 millioner seere til et afsnit. Derfor er det heller ikke overraskende, at der nu er kommet en opfølger til sidste års film. 2’eren har netop haft premiere.

Ødelæggende for filmindustrien

Men den slags film er skadelige, mener Feng Xiaogang.

»De har en ødelæggende indflydelse på udviklingen af den kinesiske filmindustri. Det fører til, at ingen er villige til at investere i seriøse film, som det kræver noget at lave«, sagde Feng Xiaogang til tv-stationen ZJTV.

Feng Xiaogang indledte selv sin karriere med film i den lettere genre, men i de senere år har han lavet større og tungere film. Som for eksempel ’Efterskælv’ fra 2010, der handler om jordskælvet i Tangshan i 1976, hvor der omkom 255.000-650.000 mennesker. Eller i 2012, hvor hans ’Tilbage til 1942’ havde premiere. Filmen handler om hungersnøden, der det år dræbte cirka 3 millioner mennesker.

Det værste er ikke, at de film indtjener penge, men at deres finansielle succes får andre til at gå ud ad den samme vej og lave endnu flere dårlige film

Også kritikeren Jiang Yong er enig med Feng Xiaogang: »Det værste er ikke, at de film indtjener penge, men at deres finansielle succes får andre til at gå ud ad den samme vej og lave endnu flere dårlige film«, siger Jiang Yong til Global Times. Men partiavisen Renmin Ribao er uenig med »vrede Feng Xiaogang«, som de kalder ham.

»Instruktører af kommercielle film, der ser ned på den slags realityfilm, svarer lidt til en krage, der beskylder en gris for at være sort«, lød det på avisens mikroblog.

Tidligere kritiseret reality

Men avisens holdning stritter i en anden retning end mange andre officielle kommentarer fra kommunistpartiet. For i de senere år har partiet flere gange kritiseret realityshows og besluttede for eksempel i 2011 at forbyde tv-dramaer om tidsrejser, som der var flere populære af på det tidspunkt. De forvrænger historien og er »useriøse«, lød argumentet.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Instruktør Feng Xiaogang slog da også tilbage og pegede på, at partiet ikke selv lader markedskræfterne bestemme, hvad folk vil se i biografer og tv.

»Er filmcensuren virkelig baseret på et juridisk og gennemskueligt grundlag, hvor man lader markedet bestemme? Det er det jo indlysende ikke«, siger Feng Xiaogang til filmmagasinet mtime.com.

En af producenterne bag ’Running Man’, Wang Zhengyu, er også gået ind i debatten og har sagt: »De film, som man i virkeligheden burde kritisere, er dem, der får folk til at falde i søvn«.

De film, som man i virkeligheden burde kritisere, er dem, der får folk til at falde i søvn

Imens Yin Hong, der er en kendt professor i journalistik på Tsinghua-universitetet i Beijing, på sin mikroblog skriver: »Når et tv-program kommer i biografen og banker alle filmene, bør vi så ikke begynde at overveje, om der er noget i vejen med vores film?«.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden