Et af verdens mest populære spil til mobiltelefoner og tablets, ’Angry Birds’, der er downloadet 250 millioner gange, vil ikke længe nøjes med de små skærme. Nu skal Angry Birds op på det store lærred.
Firmaet bag, Rovio, har indgået en aftale med den tidligere leder af Marvel Studios David Maisel, der producerede filmene ’Iron Man’ og ’Hulk’, om at omdanne ’Angry Birds’ til en film, skriver Variety.




























