Selv om mange håbefulde filminstruktører arbejder i årevis på at få deres debut på det store lærred, er det få af dem, der slår igennem i første hug. Det viser en opgørelse over de sidste 12 års danske debutfilm, som brancheforeningen Danske Biografer har lavet. 73 filminstruktører er debuteret med film i perioden. 37 af dem har hverken haft stor succes hos publikum eller hos anmelderne - og 16 instruktører har lavet en enkelt film uden udsigt til at få lov til at lave en til. »Det her kan gøres bedre. Og det er meget synd for de 16 debutanter, der knækker nakken på deres første film. Sæt nu der går en Woody Allen rundt iblandt dem, og vi aldrig finder ud af det«, siger biografernes formand, Kim Pedersen. LÆS OGSÅ556 billetter solgt: Ny dansk film ligner et kæmpeflop Han henviser til, at Woody Allen lavede flere mainstream-komedier, før han kastede sig over de større kunstneriske projekter. Danske Biografer foreslår, at filmstøttesystemet bliver lavet om, så flere filminstruktører træder deres barnesko på tv og laver mere mainstream-agtige film, før de får lov til at kaste sig over de store kunstneriske projekter. Svært at undgå fiaskoer Filmlektor Peter Schepelern fra Københavns Universitet har svært ved at se, at man kan undgå, at nogle debuterende instruktører får fiasko. »Kunst er ikke en pølsefabrik. Og hvis man kigger på, hvor mange forfattere, der har vellykkede debuter, eller hvor mange teaterstykker, der er vellykkede, vil man se samme billede. Det er svært at lave en formel for, hvad der vil lykkes, og hvad der ikke lykkes«, siger han. »Og det er langt fra sikkert, at vi får bedre kunst ud af at sige til unge filminstruktører, at de først lige skal lave nogle afsnit af en dramaserie til tv og så en spillefilm om nogle snottede unger, før de kan komme i gang med det, de brænder for. Det kan lyde fornuftigt, men kunst laves ikke med fornuften«. LÆS OGSÅBiografer: For få ser film i premiereweekenden Han fremhæver også, at film, der hverken trækker mange i biografen eller får anmelderne op at ringe i dag, kan vise sig at være film, der om 20 eller 30 år bliver studeret og skrevet store opgaver om. »Til gengæld er det ikke sikkert, at der bliver skrevet store opgaver om 'Klovn', selv om den trak mange i biografen og fik gode anmeldelser«, siger han. Ingen grund til ændringer Det Danske Filminstitut mener ikke, at der er grund til at ændre afgørende på den måde, film bliver støttet på i dag. Direktør Henrik Bo Nielsen køber heller ikke præmissen for Danske Biografers opgørelse, som lader fire stjerner i snit hos anmelderne være lig med kunstnerisk succes. Ligesom han fremhæver, at et stort publikum i mange tilfælde ikke er det altafgørende, når instituttet vælger, hvilke film der skal støttes. »Vi kan sagtens leve med et lille publikum, hvis det er en kunstnerisk interessant film. For nogle film er succeskriteriet, at vi udvikler et talent. Susanne Bier havde heller ikke voldsomt stor succes med sine første film«, siger han. LÆS OGSÅDanske Biografer: 'Eksotiske' danske film tjener færre penge »Men der er en ret stor procentdel, der hverken bliver særlig interessant eller når et stort publikum. Det skal vi gøre bedre«. Selv om mange unge instruktører går tv-vejen, før de laver deres første spillefilm, er det ikke nødvendigvis den rigtige vej for alle, mener Henrik Bo Nielsen. »Der er også folk, der kan komme direkte fra filmskolen og forløser deres første film flot. Det er Peter Schønau Fog med 'Kunsten at græde i kor' et godt eksempel på. Lige som der er folk med masser af tv-kilometer i benene, der ikke har en heldig spillefilmsdebut«, siger han.