»Yeah. Casting i dag«, tænker Oliver, da han slår øjnene op. Det er fredag, og havregrynene er skiftet ud med rundstykker, men ellers er alt, som det plejer. Oliver sætter håret med voks, så det stritter mod himlen. Han trasker ned til bussen og kører de fire kilometer til Årre Skole. Spændt Ved 11.30-tiden henter hans mor, Rikke, og hans papfar, Sargon, ham, så de kan være sikre på at være fremme ved Filmbyen i Aarhus klokken 13.30, hvor det er Olivers tur til at overbevise Anne-Grethe Bjarup Riis om, at han skal være med i den kommende storfilm om den legendariske travhest Tarok og familien Laursen, der opdrættede den. På bagsædet i den store dybblå Volvo 850 stationcar sidder Oliver og trommer med fingrene på de turkisblå jeans. Nervøs? Nej. Spændt, men ikke nervøs. For Anne-Grethe Bjarup Riis er jo bare et menneske.
LÆS OGSÅ Legendariske Tarok traver igen i ny Bjarup Riis-film
»Det ville være noget andet, hvis jeg stod foran en sabeltiger. Så ville jeg være nervøs«, siger han.
»Jeg tror, at der er 60 procents chance for, at jeg kommer med. Jeg bliver skuffet, hvis jeg ikke kommer med, men så kan det jo være, at der kommer en anden gang. Jeg har jo stadig væk måske ... 89 år at leve i«.
Sød, hvorfor er det et problem?
Oliver Foldager er 11 år og lille af sin alder. Selv om han er den næstældste i sin klasse, er han den mindste. Det plager ham nu ikke.
Han er populær hos pigerne og har været kæreste med de fleste fra klassen. Måske fordi de store grå-blå øjne lyser så meget op, når han bliver ivrig. Måske fordi han siger de skøreste ting og samtidig er afvæbnende ærlig. »Jeg ved ikke engang, hvad man skal bruge en kæreste til. Jeg tror ikke, at jeg skal have en kæreste igen, før jeg ved, hvad man skal bruge en kæreste til«. Oliver bor på et gammelt nedlagt mejeri i den lille landsby Roust i Vestjylland, 15 minutters kørsel fra Esbjerg. Hans mor, Rikke Foldager Davidoff, har et deltidsarbejde på Esbjerg Taxacentral, hans papfar, Sargon Davidoff, er i gang med en uddannelse som tømrer.
