Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Per Arnesen / Miso Film
Foto: Per Arnesen / Miso Film

Krig. Den nedklippede filmversion af '1864' koncentrerer sig om krig og kærlighed. Nutidshistorien og politik fra tv-serien er klippet ud.

Film og tv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Danske biografer: '1864' burde have kørt som spillefilm først

Det bliver kun et udenlandsk publikum, der kommer til at se Ole Bornedals ’1864’ i en filmversion, der fokuserer på kærlighedshistorien og krigen. Det er en skam, mener producenten.

Film og tv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Netop nu var det meningen, at danskerne skulle gå i biografen og se filmversionen af Ole Bornedals tv-serie ’1864’. Otte timers tv klippet ned til en film på godt to timer, hvor nutidshistorien og det politiske er klippet ud, og hvor fokus ligger på krigen og kærlighedshistorien.

Planen var nemlig, at Ole Bornedals filmversion af den omdiskuterede ’1864’ skulle have premiere i efteråret 2015.

Filmen har været klar i tre måneder, men Biografklub Danmarks filmudvalg har takket nej, og andre biografer er lunkne, fordi der ikke er nyt materiale i filmen.

Filmselskab: Den fortjener et stort lærred

»Filmen er et selvstændigt værk, men det ændrer jo ikke ved, at et biografpublikum kunne få den opfattelse, at det er noget, de allerede har set. Det har været biografernes argumentation for at sige, at det tror de ikke på. Og vi kan desværre ikke tvinge en film igennem i biograferne«, siger Peter Bose fra Miso Film, der har produceret serien og filmen om det nationale traume slaget ved Dybbøl i 1864.

I stedet kan man i det nye år leje filmen på nettet og se den på sit eget tv. Og det er ærgerligt, mener Peter Bose. For nogle film skal i særdeleshed ses i biografen.

»Vi håber selvfølgelig, at der er en masse, der går ind og lejer den. Men vi kan kun beklage, at de ikke får lov at se den på et stort lærred, for det fortjener den. Det er en intens oplevelse, billederne er så sindssygt flotte, og der er kæmpe slagscener og kærlighedsscener«, siger han.

Allerede for to år siden advarede formanden for Danske Biografer, Kim Pedersen, om, at filmen formentlig højst ville kunne sælge 20.000 billetter, hvis den blev vist, efter tv-serien havde kørt på DR.

Det er en intens oplevelse, billederne er så sindssygt flotte, og der er kæmpe slagscener og kærlighedsscener

Han estimerede dengang, at man kunne sælge mindst 400.000 billetter, hvis filmen fik premiere før serien. Og dermed spille 50 af de 173 millioner kroner ind, som serien har kostet.

»De penge kunne have reddet DR UnderholdningsOrkesteret«, siger han i dag.

»Den svenske tv-serie ’Millennium’ var en kæmpesucces på tv, selv om den havde været vist i biografen, fordi man uddybede historien på tv«, siger han.

Til det siger Peter Bose fra Miso Film, at han har svært ved at forestille sig, at man ligefrem kunne drive et helt underholdningsorkester for de 6-7 millioner kroner, der ville have været produktionsselskabets andel i en omsætning på 50 millioner kroner.

100 millioner gode grunde

Det er Ole Bornedal, der har skrevet manuskript og instrueret både tv-serien og filmen, som blev mulig at realisere med en særbevilling fra Folketinget til DR på 100 millioner kroner. Fra starten håbede Miso Film, at de kunne få lov at sætte filmen op i biograferne før tv-serien, men som Peter Bose fra Miso Film siger:

»Der var 100 millioner grunde til, at det ikke kom til at ske. DR har smidt så mange penge i den tv-serie, at man godt forstår, at de gerne vil have det første vindue«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Målt på omsætning sidder Nordisk Film Biografer på knap halvdelen af det danske biografmarked. Filmbooker Christian Rønnow har ikke selv set filmen, men synes ikke, den er interessant for selskabets biografer, når han har så mange film at vælge imellem, som ikke allerede har været vist i fjernsynet.

»Hvis jeg så filmen i dag, tror jeg stadig, jeg ville sige nej tak. ’1864’ har ligesom haft sit momentum. Vi skal vurdere, om det er noget, folk vil betale 100 kroner for at se i biografen, og det er en hæmsko, at den har været vist på tv«, siger han.

Snydt for stor biografoplevelse

Filmens distributør, Sune Lind Thomsen, tror sådan set godt, at en stribe biografer ville vise filmen. Men han tror ikke, at ret mange ville se den.

»Investeringen for biograferne er ikke så stor; de lægger en sal til, men vi skal betale markedsføringen. Så det er os, der sidder med udgiften og risikoen. Vi tror simpelthen bare ikke, at vi kan få en fornuftig forretning ud af det. Der kommer jo også 25-27 nye danske film om året, som ikke har været vist på tv«, siger han.

Der kommer jo også 25-27 nye danske film om året, som ikke har været vist på tv

Men ærgerligt er det, for ’1864’ gør sig »ufattelig godt på det store lærred«.

»Normalt er tv-serier mere hverdagsagtige og ikke så storslåede. Så vi snyder nogle danskere for en stor biografoplevelse. Men vi snyder dem ikke for en historie, for de har jo set tv-serien«.

Er solgt til flere lande

Serien har kostet i alt 173 millioner kroner, en del af finansieringen er udenlandsk, og det var faktisk et ønske fra Misos internationale distributører og salgsagenter, at der også kom en spillefilm. Filmversionen er blandt solgt til Tyskland, Storbritannien, Benelux-landene og de øvrige skandinaviske lande, men har endnu ikke haft premiere nogen steder.

Det Danske Filminstitut sagde i sin tid nej til at støtte ’1864’-filmen via markedsordningen med den begrundelse, at den ikke ville kunne trække et bredt publikum, når serien havde været vist på DR.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Film som ’Lærkevej’ og ’Den som dræber’ er eksempler på, at det kan være svært at få en film til at løbe rundt, når den har været vist som tv-serie. Alligevel er det ifølge instituttets direktør, Henrik Bo Nielsen, både en skam og »højst usædvanligt«, at en dansk fiktionsfilm slet ikke får en dansk biografpremiere:

»Det er svært at bebrejde købmandsregnskabet, men hvis der ligger en færdigproduceret film, er det smadderærgerligt, at publikum ikke får lov at se den, nu hvor pengene er brugt, og filmen er lavet. Jeg ville da også gerne selv se, hvad Ole Bornedal har fået ud af det som film«.

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden