Ansigterne. Det er især ansigterne på Mads Mikkelsen, Jesper Christensen og en stribe andre danske skuespillere, der gør dem til gode skurke i udenlandske film.
Filmekspert Søren Høy har spurgt flere store instruktører, hvorfor de vælger danskere som skurke eller andre umiddelbart usympatiske roller i deres film og serier. Instruktøren Ridley Scott, der har arbejdet med Ulrich Thomsen, sætter for eksempel pris på en indestængt alvor i skuespillernes ansigter, siger Høy.


























