Det danske publikum flokkes ikke ligefrem om at se den nye film ’Tordenskjold & Kold’, der havde premiere torsdag i sidste uge. Filmen handler om den norsk-danske søhelt, hans forhold til kammertjener Kold og hans retningsløse driverliv i fredstid, og tonen i den er bevist anakronistisk og nutidig.
2.992 så filmen spredt over de første 4 dage. Filmen åbnede i 81 biografsale landet over, og det har kostet 36 millioner kroner at producere den. Filmen er blevet vidt forskelligt modtaget af vildt uenige anmeldere. Her i avisen syntes Kim Skotte, at det »åbenlyst (har) knebet for Henrik Ruben Genz (Instruktøren, red.) at finde et tonefald og en fremdrift, der fungerer«.


























