Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:

kult. Veninderne Chris, Vilde, Eva, Noora og Sana har taget Norden med storm i en grad så tv-serien 'Skam' er blevet kult. Foto: NRI

Film og tv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Tv-serien Skam gør danske unge bedre til norsk - gymnasielærerne jubler

Den norske ungdomsserie ’Skam’ får dansklærere til at juble. Serien er blevet kult blandt danske elever, og når de ser den på norsk, opdager de, at norsk ikke er så svært at forstå. Og at de måske minder mere om unge i Oslo end i USA.

Film og tv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hvis nogen havde sagt til 16-årige Karoline Thyge Johansen fra 1. q på Statsgymnasiet i Aarhus, at hun ville blive så bidt af en norsk ungdomsserie, at hun ville streame fra norsk tv og se den på norsk, ville hun have rystet på hovedet.

»Men serien er så god, at jeg glemmer, at den er norsk. Det er overraskende, hvor nemt det er at forstå«, siger hun, da vi møder hende og to klassekammerater på Statsgymnasiets bibliotek.

Og dermed giver hun udtryk for noget, dansklærere i disse uger går og jubler over: Efter at den norske ungdomsserie ’Skam’ har hittet, går skole- og gymnasieelever, der normalt vægrer sig ved nordiske nabosprog, rundt og rabler norske vendinger af sig. Typisk har eleverne set nordiske gloser som barrierer. Nu oplever dansklærere, hvordan et syngende Oslo-norsk har gjort sit indtog i danske skolegårde – med mulig langtidseffekt på tilgangen til nordisk sprog og litteratur i det hele taget.

»Det er en gave!«, jubler formand for Dansklærerforeningen Jens Raahauge.

»Det åbner for tilgangen til nordisk kultur og kulturudveksling. Tænk, hvad det betyder for undervisningen i nordiske nabosprog, at lærerne lige pludselig står over for nogle, der er interesserede«.

Formanden for dansklærerne i gymnasiet, Birgitte Darger, er lige så begejstret:

»Vi kan slet ikke få armene ned. Mine 2. g’ere har spurgt, om ikke vi kan behandle serien i dansk, og sidder og taler norsk i pauserne. Det er noget, vi luner os ved blandt dansklærere«.

På Statsgymnasiet giver de tre piger fra 1. q beredvilligt syngende smagsprøver på norsk og selvfølgelig på seriens berømte slangudtryk som ’ drittsekk’ og ’Skam’-klassikere som ’ kødder du med meg?’ eller ’ serr?’. Talt norsk kan stadig være svært at forstå, erkender 17-årige Isabella Illemann.

»Men når jeg læser norske undertekster samtidig, kan jeg forstå det, og ellers har jeg Google Oversæt åben ved siden af, så jeg lige kan slå en sætning op«.

Også veninden Mollie Justesen Amby, 17, har opdaget, at »så svært er norsk heller ikke«:

»Serien gør noget for min norske forståelse. Er der et ord, jeg ikke kan forstå første gang, forstår jeg det tit i sammenhængen, når det bliver brugt flere gange, og jeg får indblik i norsk grammatik og anderledes ordstilling«, siger hun og kommer med et eksempel som ’ kjæresten min’.

TEST DIG SELV

Hverken hun eller Isabella Illemann havde set serien, før dansklærer Ditte Gadegaard udsatte et forløb om islandske sagaer og introducerede 1. q for ’Skam’.

»Jeg tænkte i første omgang, at en norsk serie ikke ville interessere mig: For mig var norsk noget med en gammel mand på ski i en træhytte«, tilstår Mollie Justesen Amby.

Flere af dem går og taler norsk

»Men jeg kan se, at jeg har meget mere tilfælles med norske unge end med unge i USA, hvor jeg plejer at se serier fra. ’Skam’ er god, og jeg har fået en fornemmelse for livet og sproget i Norge, som gør, at jeg nok får lettere ved at læse og forstå norsk, når jeg møder det fremover«.

Det perspektiv glæder klassens dansklærer.

»Det plejer jo ikke lige at være sådan, at danske unge efterspørger norsk. De fleste kan godt forstå bokmål efter nogle sider, men de har en modvilje«, siger Ditte Gadegaard.

Hun introducerede eleverne til blandt andet norsk sprog og norske dialekter, inden de så første afsnit, men der var stadig protester imod det fremmedklingende sprog.

»Men så var der et par af kammeraterne, der fortalte de andre, at det var nemt at forstå, hvis bare man satte norske undertekster på. Siden har jeg ikke hørt noget, og nu har de fået øjnene op for de små sprogforskelle, og flere af dem går og taler norsk«.

Er det ikke bare de sjovt klingende slangudtryk, der sætter sig fast?

»Det er klart, at de i første omgang fæstner sig ved slang, men for en dansklærer er det også interessant at se dem erfare, hvor meget der faktisk slet ikke er så anderledes på norsk. Jeg oplever, at deres sproglige dannelse og kulturkreds udvides«, siger Ditte Gadegaard.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

På Munkensdam Gymnasium i Kolding er kollega Tina Svane, der er medlem af Dansklærerforeningens bestyrelse for gymnasiesektionen, imponeret over serien:

»Det er noget af en bedrift, at en norsk undergrundsserie pludselig er kultserien, alle i gymnasieverdenen taler om. Det har jo ellers næsten udelukkende været oversøiske serier, der har fanget opmærksomheden«, siger Tina Svane.

»’Skam’ har gjort norsk til et kultsprog, og det er blevet drittkuul at komme med små norske gloser i flæng. En rolle, som engelsk jo nærmest har haft patent på siden Anden Verdenskrig«.

Tina Svane tror ikke ligefrem på, at »eleverne vil kaste sig frådende over Ibsen på originalsproget fremover«, men seriens popularitet vil åbne for, at unge fra Norden vil nærme sig hinanden med »større tiltro til, at vi kan forstå hinanden«.

Skihoptonefald

Formanden for Dansklærerforeningen, Jens Raahauge, ser store perspektiver i teenagernes nyvakte interesse for norsk. Undersøgelser har vist, at der findes »en kompostbunke af mislykket undervisning i norsk og svensk«, siger han, og børnene har været afvisende.

»Børnene vil hellere lære engelsk, for det kan de se, de kan bruge til noget. Og så kommer den her kultserie og åbner for en fascination af sproget og får unge til at tale perfekt Oslo-dialekt efter to sæsoner og sige sætninger med det skihoptonefald, nordmænd har. Det er fantastisk«.

’Skam’ viser for ham, at når det rigtige tilbud er der, er interessen der også.

»Og serien kan være med til at revitalisere det nordiske fællesskab. Især hvis nordiske politikere griber chancen og åbner for nordisk publicservice og fælles kvalitetsserier til børn og unge«.

På Statsgymnasiet i Aarhus er de tre fra 1. q faldet så meget for den norske tone, at de ærgrer sig over, at DR 3, som har købt rettighederne til serien herhjemme, vil bringe danske undertekster, når serien sendes i december. De vil blive ved at se den med norske tekster, siger de.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Men en serie på dansk tv skal oversættes, så alle kan være med, siger kanalchef Steffen Raastrup fra DR 3.

»Det er skønt, at fiktion kan få danske unge til at lære norsk, men det har ikke været en drivkraft for os. Vi tekster på dansk, for ikke alle er lige gode til norsk, og vi synes, at vi adresserer kultfænomenet med en legende tilgang: Vi har lagt oversættelsen af de mest kultagtige udtryk ud i en slags licitation og bedt vores brugere oversætte dem«.

Redaktionschefen bag ’Skam’, Håkon Moslet fra norske NRK, mener, at serien er blevet en øjenåbner for unge danskere, som har troet, at norsk var svært.

»Mange danskere har været skeptiske over for norsk. Så kommer en serie, som er så god, at de overgiver sig, og det giver nærmest en modeffekt: De bliver overraskede – og begejstres«.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden