»Det, jeg er allervildest med, er at mærke bassen helt inde i hjertet«

synlig. Isabell Fabricius Andersen husker, hvordan al opmærksomhed røg over på hende, da hun hade farvet sig rødhåret: »Den følelse har jeg haft lidt svært ved at slippe siden. Ligesom de dreadlocks, jeg har i programmerne. Der skal helst ske noget vildt, så folk lægger mere mærke til mig«.
synlig. Isabell Fabricius Andersen husker, hvordan al opmærksomhed røg over på hende, da hun hade farvet sig rødhåret: »Den følelse har jeg haft lidt svært ved at slippe siden. Ligesom de dreadlocks, jeg har i programmerne. Der skal helst ske noget vildt, så folk lægger mere mærke til mig«.
Lyt til artiklen

Jeg hedder Isabell Fabricius Andersen. Jeg er 21 år gammel og født på Bispebjerg Hospital. I de første år boede jeg lige op ad Nørrebro Station. Jeg kan ikke huske, hvad gaden hed, for jeg flyttede til Herlev, da jeg var fire år gammel, fordi min mor og far gik fra hinanden.

Min mor var kun de der 18-19 år, da hun fik mig, og det var min mormor også, da hun fik min mor. Så i hele min opvækst var de meget efter mig med, at jeg ligesom skulle have stoppet den tradition på en eller anden måde, og det har jeg så også gjort.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her