Den er rå, rystende, blygrå som socialrealisme uden instagramfilter, og den er også varm, humoristisk og fintfølende i sprækkerne af de britiske betonblokke, hvor livet er trøstesløst for de beboere, der synes tabt i finanskrisens kvælertag på det britiske arbejdsløse proletariat.
Filmen om 15-årige Mia skaffede Andrea Arnold juryens pris i Cannes og skrev hende ind på et stærkt hold af britiske realister som Ken Loach og Mike Leigh.




























