Ny serie med Kevin James er 'Kongen af Queens' i knapt så nye klæder

Kevin James og Erinn Hayes spiller mand og kone i sitcom'en 'Kevin Can Wait'.
Kevin James og Erinn Hayes spiller mand og kone i sitcom'en 'Kevin Can Wait'.
Lyt til artiklen

Diverse tv-kanaler fremturer stadig med genudsendelser af serien ’Kongen af Queens’ om ægteparret Heffernan, trivelige Doug og lækre Carrie, der må trækkes med såvel hendes far i kælderen som hans uendelige tåbeligheder og småtskårne syn på tingene. Visse afsnit er stadig ret skægge, men først og fremmest accepterer man gensynet på grund af Jerry Stillers rent ud sagt fantastiske præstation som den moderat til skarpladt vanvittige Arthur Spooner, der altid har en ting eller to at sige nutiden på.

Det er en af den slags serier, hvor de medvirkende – fordi fænomenet på grund af popularitet får lov til at fortsætte hinsides enhver rimelighed – ender med at være deres karakterer: skønne Leah Remini har ikke ligefrem brilleret efter ’Kongen af Queens’, og Kevin James har mestendels gjort det i tvivlsomme filmkomedier, hvori hans medvirken i meget høj grad har været motiveret af hans status som ’Kongen af Queens’.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Group 2

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her