Jeg har ikke kunnet glemme Elisabeth Moss’ ansigt efter at have set de tre første afsnit af ’Handmaid’s Tale’, som jeg godt tør love vil blive en af årets mest diskuterede, elskede og prisvindende serier.
I rollen som trælkvinde er hun i færd med at henrette en voldtægtsforbryder med de bare næver, og kameraet er fikseret på hendes ansigt. Hun vrider det, som man vrider en karklud, folder det ud igen og vrider det endnu hårdere, indtil det er hinsides smukt og hæsligt. Det er en primalkraft, der kontrollerer muskulaturen, og hendes øjne er morderiske, men også opspærrede i vantro, forfærdet over det spektakel, hun er en del af.


























