Den amerikanske instruktør Oliver Stone skal instruere det første to timer lange afsnit af en tv-serie om det amerikanske fængsel Guantanamo, skriver deadline.com.
Serien handler om de indsatte i det omdiskuterede militærfængsel på Cuba, som USA åbnede efter terrorangrebet 11. september 2001. Her har siddet mere end 700 fanger, som de amerikanske myndigheder har mistænkt for at være tilknyttet terrorgrupper.




























