»Jeg er glad for, at mit arbejde bliver opdaget, set og værdsat, og at det bliver set i sammenhæng. Enhver kunstner vil gerne have, at man kan se udviklingen i værket, og det tror jeg virkelig, man kan i mit tilfælde«, siger Jørgen Leth som kommentar til, at han er den første modtager af den nye ærespris indstiftet af landets ældste filmfestival, Odense International Film Festival (OFF), som har kortfilm som tema.
Ved at give æresprisen til Jørgen Leth hylder festivalen, der finder sted i denne uge, en dansk filmkunstner, forfatter og journalist, som siden 1959 har sat eksperimenterende ord og billeder på det, der har fascineret ham. Som det hedder i kortfilmfestivalens begrundelse for at give prisen til Leth: »Jørgen Leth har gennem de seneste 60 år skabt en lang række banebrydende og spektakulære værker og på sin helt egen måde bidraget til kortfilmgenren«.
I 2008 blev en lang række af Jørgen Leths film udgivet som en samling dvd-bokse. Dermed blev en væsentlig del af hans samlede værk tilgængeligt, og det blev muligt at undersøge, hvilke veje han har været igennem, siden han debuterede som filmskaber i 1963.
»Først og fremmest kan man se, at jeg aldrig er blevet træt af at prøve at flytte grænserne for, hvad man kan lave på film«, siger han i dag.
Hverken penge eller film
Jørgen Leths første film var den 12 minutter lange kortfilm ’Stopforbud’, et surrealistisk portræt af beboppianisten Bud Powell.
Baggrunden for filmen var Jørgen Leths begejstring for Powell. I udgangspunktet havde han hverken penge eller udstyr til at lave film. Sammen med nogle af sine venner fandt han ud af det alligevel, husker han:
»Jeg var jazzkritiker på Aktuelt dengang, og Bud Powell var en af mine absolutte helte. Ole John, Jens Jørgen Thorsen og Kjeld Bech var med på ideen om at lave filmen. Kjeld Bech finansierede den, men det var altså for meget få midler. Ole John havde lånt et 16 millimeter Bell and Howell-kamera, vi havde nogle ruller sort-hvid-film, og så gik vi i gang«.
’Stopforbud’ blev den første af talrige kortfilm, hvor Jørgen Leth har brugt kortfilmformatet som en spilleregel, der har udfordret ham på mange forskellige måder. Nogle af de meste kendte eksempler på Leths – også efter nutidig målestok – særdeles uortodokse metoder er klassikerne ’Det perfekte menneske’ (1967) og ’66 scener fra Amerika’ (1981).
Instruktøren selv fremhæver dog en tredje film som et af sine hovedværker: ’Motion Picture’ fra 1970 om tennisspilleren Torben Ulrich. Den film varer 20 minutter. Alle klip er foretaget i kameraet, så filmen kun består af hele sekvenser. Ved hjælp af det bestemte format og nogle bestemte metoder skabte Jørgen Leth et værk, der den dag i dag virker modigt:
»’Motion Picture’ kunne ikke være blevet én eneste scene længere. Den består simpelthen af det stof, der blev optaget. Der er ikke andet end det, man ser i filmen. Jeg synes, det er benhårdt og meget inspirerende at stille sådan en regel op for sig selv. Og den film kunne jeg ikke engang få finansieret. Men det har jo også sin egen friskhed og karskhed, at man laver en film, der ikke kan finansieres og er kort, fordi man ikke har mere film«.
Relevansen af kortfilm
Ifølge Jørgen Leth er det vigtigt, at der findes en festival som OFF med fokus på kortfilm, fordi det korte format er en god invitation til at eksperimentere med udtrykket:
»Jeg synes, det altid har været skideskægt at lave film, der har en bestemt længde på forhånd og ikke må overskride den længde. Det er nogle gode spilleregler at have. Ligesom man kan skrive essays og digte, kan man lave kortfilm, der får sit eget udtryk simpelthen ved det selvvalgte format. Desværre synes jeg, at kortfilmen er lidt klemt af, at tv-stationerne dyrker det lange format«.
I øjeblikket arbejder 80-årige Jørgen Leth på to meget forskellige film. Den ene er om jazzmusikerne Jakob Bro og Lee Konitz, hvor Jørgen Leth vender tilbage til jazzmusikken, der var temaet i hans allerførste film.
En Clausen-film er en Clausen-film er en Clausen-filmDen anden film kommer til at hedde ’I Walk’. Ud over Jørgen Leth selv er Tómas Gislason tilknyttet som instruktør, og desuden er bl.a. Jørgen Leths søn instruktøren Asger Leth og klipperen Jacob Thuesen involveret.
»Det bliver en vild, personlig, ambitiøs og på alle måder eksperimenterende film« siger Jørgen Leth, der har optaget en stor del af den med sin mobiltelefon:
»Sådan har jeg ikke lavet film før. Jeg begyndte optagelserne med min iPhone et år efter jordskælvet i Haiti i 2010. Jeg havde en trang til at dokumentere, hvad jeg oplevede i mine egne omgivelser – først og fremmest i Haiti. Det blev et meget sensitivt og smukt materiale«.
At bruge mobiltelefonens kamera er i sig selv en inspirerende del af processen med den nye film:
»Det giver en fantastisk frihed at lave optagelser på mobiltelefon. Det giver også en ny æstetik, og jeg har altid været optaget af at finde nye æstetiske strategier. Jeg fortsætter med at eksperimentere med filmsproget. Det er det, der er mest tilfredsstillende for mig«.
fortsæt med at læse
