Den første filmatisering af Mark Millar og Dave Gibbons tegneserie om de hårdtslående gentlemen fra The Kingsmen’s Sercret Service var fjollet formanarkisme i blockbuster-format uden andet formål end plat underholdning. Et bevidst miks mellem action og satire så sjusket, at man bare måtte grine med. Og gjorde man det, vil man elske efterfølgeren, der er endnu længere ude i handling, endnu mere kulørt i kulissen og endnu mere karikeret i rollerne.
Jeg var ikke kæmpefan af den første og bliver heller ikke kæmpefan af denne her, selv om den på mange måder er bedre, fordi den følger sin præmis mere skamløst til dørs. Efter Harry Hart (Colin Firth) vist er død, trues de britiske Kingsmen af en ukendt fjende, som viser sig at være den amerikanske narkodronning Poppy (Julian Moore), og det tvinger dem over Atlanten, hvor de må alliere sig med deres amerikanske spionkolleger i The Statesmen.


























