I ’Smølferne og vejrmaskinen’ bygger Altmuligsmølf en maskine, der kan kontrollere vejret, for at redde smølfernes årlige picnic, som er truet af tunge regnskyer.
Det lykkes, men snart bryder konflikterne ud mellem smølferne, der har hver deres definition af det perfekte vejr. Bondesmølfen vil have regn, Digtersmølfen solskin, og snart er landsbysamfundet på randen af kaos. Det er ikke teknologien i sig selv, der er problemet, men smølfernes begærlighed, der gør vejrmaskinen til et våben for individuelle agendaer. Så Gammelsmølf beordrer maskinen ødelagt og alt bliver godt igen. Teknologien forstørrede det grimme i smølferne og fik dem til at forstå, hvor skrøbelig landsbyfreden er, når de ikke står sammen.


























