Set i tv er Politikens daglige tv-klumme. Den skrives på skift af avisens anmeldere og journalister og er udelukkende udtryk for skribentens egen holdning. I dag skriver Mathias Kryger om 'Danmarks bedste portrætmaler' på DR 1.
Historisk betragtet var det i lang tid forbeholdt idealsfæren at blive portrætteret: antikkens idealkroppe, Egyptens guder og magthavere, kristendommens ikoner. Med det borgerlige maleri blev det imidlertid dem, der havde penge, der blev portrætteret og dermed drev kunsten videre, indtil det senere blev en mere bred og socialt bevidst undersøgelse af også arbejderens ansigt og krop. I DR’s nye reality-tv-udskillelseskonkurrence – tænk ’Den Store Bagedyst’ – med den lidt gumpetunge titel ’Danmarks bedste portrætmaler’ dyster en række ukendte og mere eller mindre talentfulde tegnere og malere i portrætteringens kunst.




























