Der var rigeligt at spekulere over. Og ikke så lidt at lade sig imponere af.
Alene den måde, stewardessen i fartøjet fra Jorden og op til rumstationen i kredsløb om Månen med klæbende fodsåler bevægede sig ned gennem kabinen på og kunne dreje og fortsætte på loftet. Selve rumstationen, der – til de muntre toner af Johann Strauss’ den yngres vals ’An der schönen, blauen Donau’ – roterede om sin akse som en gigantisk piruette i slowmotion. Og så selvfølgelig HAL, en computer, som viste sig at have sin egen dødsensfarlige vilje.


























