For nylig indgik det amerikanske produktionsselskab 20th Century Fox et samarbejde med selskabet Kino Company om at bringe bogserien ’Du er hovedpersonen i ...’ (’Choose Your Own Adventure’ på engelsk) til live i biografen.
Fox købte rettighederne til den populære bogserie i 2013 og har arbejdet på en filmudgave lige siden. Bag projektet står producerne John Davis og John Fox, der tidligere har produceret actionfilm som ’Predator’ (1987), ’Waterworld’, ’I, Robot’ og senest actionkomedien ’Game Night’.




























