Lyt til artiklen
Siden publikumsuccesen ’De urørlige’ (2011) har den franske mainstreamfilm oplevet ny popularitet som leverandør af den ufarlige livsbekræftende komedie med samfundsrelevant tematisk pynt. ’Ordets magt’ lægger sig solidt i den rædsomme slipstrøm.
Det er jo sådan set et æggende anslag. Først ser vi en kavalkade af filmklip med gamle, hvide, døde mænd, der inkarnerer de franske idealer om dannelse og åndfuldhed, som de tog sig ud i det 20. århundrede. Derpå ser vi Neïla, en kvindelig studerende af algerisk afstamning, komme for sent til en forelæsning på et fransk universitet, for hvilket hun irettesættes med sexistiske og racistiske bemærkninger af en gammel, hvid mandlig professor.
