Den 61-årige instruktør Spike Lee er sort, og hele sit voksne liv har han med en uforfærdet blanding af ukræsen komik og præcis polemik bearbejdet sit lands fortsat blodige konflikt med den underprivilegerede og undertrykte minoritet på godt 40 millioner mennesker, han selv deler hudfarve med. Konflikten har udløbere i kriminalitet, medieløgne, kønskamp og meget mere, som han også har givet med grovfilen, men her går han direkte til kernen: Black Power over for White Power!
Vi er i midten af 1970’erne, stedet er Colorado Springs, og ’over for’ skal forstås meget bogstaveligt. Filmens klimaks er nemlig en virtuost effektfuld krydsklipning mellem to møder: en indvielsesceremoni i den lokale Colorado Springs-afdeling af Ku Klux Klan, hvor medlemmerne gejles op med slagordene »White Power! White Power!«. Og et samtidigt møde i lokalafdelingen af borgerretsorganisationen SNCC (Student Nonviolent Coordination Committee), hvor en gammel sort mand fortæller, hvordan han som barn så sin evnesvage legekammerat blive lynchet og mishandlet, hvorpå forsamlingen bryder ud i kravet om »Black Power! Black Power!«.
