0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Anmeldelse: Nogen har kommet lsd i punchen, og så udvikler filmen sig ellers til et virvar af vold, sex og død

I 'Climax' opsummerer Gaspar Noé sig selv i koncentreret form, på godt og ondt. Mest ondt.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Kilde: ANOTHER WORLD ENTERTAINMENT

Film og tv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Film og tv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Siden sit berygtede voldtægtsepos ’Irréversible’ (2002) har Noé som instruktør været forbundet med grænseoverskridelse. Da jeg så filmen som teenager, var det som led i den manddomsprøve i afstumpethed, som vi udsatte hinanden for i den drengegruppe, jeg som pige allernådigst var blevet inkluderet i.

Dengang var Noé rå og edgy. Og det vil han stadig gerne være. Han udtalte i hvert fald for nylig til The Guardian, at han var skuffet over, at der kun var seks mennesker, der var udvandret ved visningen af ’Climax’ i Cannes, for »normalt får jeg 25 procent«.