Lyt til artiklen
Det er sagt, at når verden går under, sker det ikke med et brag, men med en klynken. Og det er den kristne kulturkritiske engelskamerikaner T.S. Eliot, der har sagt det i langdigtet ’The Hollow Men’ fra 1925.
Lidt sådan er det også med ’Herrens veje’. Den ender ikke med bål og brand, mord og mareridt eller fjendskab og flugt. Snarere klinger den ud i en sært hippieagtig mental akkord og en diffus panteisme: All you need is love, Gud er overalt – og hvis du elsker nogen, skal du sætte dem fri. Jamen, så skål da. Og resten i håret.
