Sandra Bullock og John Malkovich på rollelisten, og danske Susanne Bier som instruktør i det store Hollywood-udtræk med et budget på 130 millioner kroner. Science-fiction filmen 'Bird Box' havde premiere 21. december, og blev på åbningsugen streamet af 45 millioner seere, hvilket er rekord for Netflix, oplyser selskabet selv.
Men inden du lægger dig fast på, at det skal være en del af tømmermandspakken til i morgen, bør du nok lige orientere dig i anmeldelserne, der går fra »ligegyldig« til »ganske forfærdelig«.
Rekord: 45 millioner har allerede set Susanne Biers nye Netflix-filmPolitikens Kim Skotte mener, at historien om Sandra Bullock som den højgravide kunstner Malorie, der går rundt og leger blindebuk i en postapokalytisk fremtid ikke langt fra os er »faretruende tæt på det rene sludder og vrøvl«. Han lander på to dystopiske hjerter og konstaterer:
»Flere af de kendte instruktører, der har lavet film for streamingtjenesterne, har understreget, at de har haft frie hænder. Jeg håber ikke, Susanne Bier har lavet ’Bird Box’, fordi hun har haft frit valg og frie hænder. Dét ville være nedslående«.
Advarsel fra fremtiden
DRs anmelder Per Juul Carlsen konstaterer, at ’Bird Box’ godt nok kan ses på Netflix, men at man ikke behøver at gøre det. Han påtager sig rollen som fremtidsmennesket Zplurgll Srp, der sender denne kommentar tilbage fra fremtiden:
»Det er en effektiv historie, men der er ikke noget særligt ved den. Den ligner afsindig mange, I fortalte hinanden i de år; En trussel fra rumvæsener, fra jeres egen natur eller fra jer selv er ved udrydde hele menneskeheden. Kun nogle få helte formår at overleve«.
Susanne Bier skal instruere HBO-serie med Nicole KidmanThe Guardian, der kun har to stjerner (ud af seks) tilovers for projektet, undrer sig over, hvordan en ellers talentfuld dansk instruktør kan træffe så forkerte valg, når hun kommer til USA. For anmelderen var bestemt heller ikke begejstret for 'Serena' (romantik med Jennifer Lawrence og Bradley Cooper) og ’Things We Lost in the Fire’ (Halle Berry). Avisen skriver:
»Vi føler os fristet til at identificere os med filmens første offer, en kvinde i træningstøj, der står og smadrer sit hoved ind i et vindue, bare for at slippe for det forfærdelige syn i en fart«.
Anmeldelserne er dårlige, men Susanne Bier glæder sig over adgangen til en kvart milliard seereDen bedste danske anmeldelse med hele tre stjerner (ud af seks mulige) kommer fra Berlingske Tidende og Søren Jacobsen:
»Bullock leverer sådan set en god og meget fysisk præstation, og der løber en klædelig råhed gennem hele filmen, som trods alt giver den lidt kant, så jeg kan nødtvunget anbefale filmen til en langmodig dag med moderate tømmermænd, eller hvis man lige har behov for at tømme hovedet i et par timer«.
Så hvis den skal ses, så er det måske alligevel i morgen, der er dagen.
fortsæt med at læse


























