Den svenske forfatter Stieg Larsson er ikke bare en god historie. Han er indtil flere af slagsen. Den mest kendte af dem er selvsagt den om den i brede kredse aldeles ukendte nyhedgrafiker fra Tidningarnes Telegrambureau, der debuterede som kriminalforfatter efter sin alt for tidlige død af et hjertestop som 50-årig og fik en kolossal først lokal og siden international succes med romantrilogien om hackeren Lisbeth Salander og graverjournalisten Mikael Blomkvist.
En anden, der delvist ligger til grund for en deltematik i romanværket, handler om, hvordan Stieg Larsson som ung mand bevidnede et seksuelt overgreb uden at handle. Og der er adskillige andre: Sci-fi-nørden, der elskede pulp-litteratur højere end revolutionen. Manden, der ville være hårdtslående kriminaljournalist, men tog til takke med et mindre glamourøst arbejde som grafiker.
