Ramen er hot, og der er rig lejlighed til at slubre i sig i Eric Khoos ’Ramen Shop’. Her er mad en velkendt, velduftende metafor for værdien af tradition og respekt for livets råvarer, for balancering af krydderier og for de bånd, der knytter os endnu stærkere end nudler. Men historien om den unge japanske ramenkok Masato, der efter sin tavse kokkefars død tager til Singapore for at lære det lokale køkken og sine egne rødder bedre at kende, viser sig at byde på mere end kulinarisk hygge. Masato forstår ikke, hvorfor hans mormor slog hånden af sin datter, fordi hun giftede sig med en japaner. Det bliver han klogere på i Singapore, hvor japanerne efter krigen ikke just stod til at vinde en popularitetskonkurrence. Khoos film har ikke klasse som Ang Lees ’Spis Drik Mand Kvinde’, men er mere mangaenkel i sin opskrift. Til gengæld bliver ’Ramen Shop’ noget så sjældent som en asiatisk film, der vil forsone gammelt had og rent faktisk tør tale om det. At det sker i multikulturelt sammenkogte Singapore giver god mening. At filmens fusion af japansk ramen med det kinesisk-malaysiske bak kut teh-køkken giver lyst til at styre i retning af nærmeste nudelpusher, er da logik for foodies.
En ung ramenkok rejser til Singapore for at finde sandheden om sin familie – og giver os en ustyrlig lyst til nudler.
Fire hjerter: Foodiedrama er mere end bare kulinarisk hygge, når gammelt had skal forsones
Lyt til artiklen
