Den svenske film ’Ridge’ af John Skoog løb med hovedprisen, DOX:AWARD, ved årets internationale dokumentarfilmfestival i København, CPH:DOX.
»Hvis Tarkovsky (russisk filminstruktør, red.) havde spillet videospil og var svensk landmand, ville hans film måske have set sådan her ud«, lød det kryptisk fra juryen om filmen, der også blev kaldt »en smuk hybridfilm med den svenske sommer som hovedperson«. Kun en af de medvirkende er skuespillere, resten spiller eller er sig selv, og det gælder så også den svenske sommer.




























