Uanset hvordan det hele ender i verdens største tv-serie-succes ’Game of Thrones’, hvor der natten til mandag var premiere på ottende og sidste sæson, bliver 2019 et skelsættende år for tv-selskabet bag, HBO.
Den ældste amerikanske betalings-tv-kanal har stået centralt i de seneste årtiers boom af stærke tv-serier og samtidig været en del af den globale udbredelse af streamingtjenester med over 130 millioner abonnenter på verdensplan.


























