Ingen er rigtig glade. Så det virker som et godt kompromis«. Sådan nogenlunde falder ordene i en central ordveksling mellem den snu og kyniske, men alligevel også idealistiske Tyrion Lannister og den hjertensgode trofaste Jon Snow.
Og det er faktisk sådan, man også har det i sin inderste grundvold, efter at have taget afsked med alle figurerne og intrigerne i de seneste års mest omtalte og populære tv-serie.
For den slutter sgu, uden at vi skal afsløre hvordan, mere med et slurp end med et drøn. Og det får stå hen i det uvisse, om de gode ler, og de onde græder, eller omvendt. Måske vil reaktionen på det hele være lige så sammensat som det danske Folketing efter det kommende valg. Hvilket gør det svært at træffe beslutninger.
Oven på sidste uges hæsblæsende og aldeles voldsomme massakrering af King’s Landing – i form af en visuel parafrase over diverse populærkulturelle fremstillinger af bombningen af Dresden, slaget om Stalingrad og anden del af Peter Jacksons filmatisering af ’Ringenes Herre’ – lå det i kortene, at sidste episode ville gå ned i tempo. Udgangsbilledet var, i øvrigt forrygende smukt i al sin Ridley Scottske og David Lynchske intertekstualitet, Arya Stark ridende på en stovt skimmel i ruinerne efter det store slag. Og derfor åbner vi da også med hende spadserende i det morads, dragedronningens amokløb på alt og alle i byen har afstedkommet.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Læs artiklen nu, og få Politiken i 30 dage
Få adgang til hele Politikens digitale univers nu for kun 1 kr.
Læs videre nuEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind her
