Lyt til artiklen
Noget, jeg virkelig kan savne i biograferne, er film fra Afrika, der ikke handler om emigranter, heksejagt, islamisering, etnisk udrensning, neokolonialisme eller andre nedslående ting fra kontinentets endeløse problemkatalog, men slet og ret giver et tiltrængt afrikansk hverdagsbillede.
Så i mine øjne udfylder Philippe Godeaus ’Yao’ virkelig et hul. Også selv om – eller måske snarere fordi – den ’bare’ er en feel good-film, hvor scenen er sat i Afrika. Nærmere betegnet Senegal, der er udogmatisk muslimsk, kendt for sin vitale musikscene og sine gode fodboldspillere, og som udgør en central del af det frankofone Afrika.
