0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

To dokumentarer løber med overskrifterne: Taylor Swift har altid holdt sig fra politik, men nu har hun fået nok. Og Clinton tager virkelig bladet fra munden

Kvinderne får en afgørende rolle i et valgår: Både sangeren Taylor Swift og politikeren Hillary Clinton tager i dén grad bladet fra munden i to dokumentarer, som sætter sit præg på Sundance Filmfestivalen i denne weekend, skriver Kim Skotte i denne klumme.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Mario Anzuoni/Ritzau Scanpix
Foto: Mario Anzuoni/Ritzau Scanpix

Popstjernen Taylor Swift har tidligere holdt sig fra ethvert politisk udsagn, men i Netflix-dokumentaren 'Taylor Swift: Miss Americana' har piben fået en ganske anden og politisk lyd.

Film og tv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Film og tv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Jeg ryster uvilkårligt på hovedet, når jeg ser en tilsyneladende helt almindelig amerikansk mand erklære, at rigsretssagen mod Trump bare er et udtryk for, at demokraterne er sure over, at »deres pige ikke vandt«.​​​​

Pigen er den 72-årige Hillary Clinton, der fik flere millioner flere stemmer end Donald Trump, men på grund af det skæve amerikanske valgsystem ikke desto mindre tabte. Uanset om man bryder sig om Clinton eller ej, er Hillary Clinton ikke kun en pige, men en af de mest udenrigspolitisk erfarne politikere i den amerikanske Kongres.​​​​

Måske skulle man ikke undre sig. Det kan godt være, at USA’s subkulturer er rugekasse for mange eksperimenterende og spirende nye kønsidentiteter, men det er stadigvæk slående at blænde op for en amerikansk film og se, hvor uantastet kulturen omkring cheerleaders, jocks & prom queens fortsat støber nye generationers kønsroller.

Opgøret mellem højre og lidt mere til venstre i amerikansk politik er til dels blevet en kønskamp. Hepper man på præsident Pussygrabber, ser man en chance for at slå den politisk korrekte ambition om ligestilling tilbage. Er man til gengæld ret træt af at blive bedømt ud fra sit køn og blive bombarderet med hadske mails, hvis man som kvinde fører sig frem, er situationen så tilspidset, at man ikke længere kan lurepasse.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Thomas Thorhauge

Jørgen Leth + Simon Staho:  Notater om nysgerrigheden (og nysgerrighedens betingelser)

Thomas Thorhauge

Werner Herzog + Joshua Oppenheimer i samtale:  Film skal efterlade dig stakåndet. Ekstatisk. Flyvende.

Thomas Thorhauge

Ruben Östlund og Janus Metz i filmsamtale:  Krig, terror, medier og mænd (Udramatiske udsagn om en højdramatisk tid)

Thomas Thorhauge

Mads Brügger + Christoffer Guldbrandsen i samtale:  Dokumentarismens grænser og metoder

Thomas Thorhauge

Laura Poitras + James Marsh i filmsamtale:  Portrætter af mod og moderne liv

Thomas Thorhauge