Den stort opslåede nazijægerserie ’Hunters’ er en genremæssig rodebunke og et moralsk problematisk hævndrama, der ønsker at være Tarantinos ’Inglorious Basterds’, men mangler den intelligente galskab og sandhedssøgning, der holder afstumpetheden stangen.

2 hjerter til Al Pacino-serie: Stort opslået tv-serie om nazijægere når ikke Tarantino til sokkeholderne

Lyt til artiklen

Udgangspunktet for tv-serien ’Hunters’ kunne næsten ikke være mere spændende, og så er det ovenikøbet sandt. Efter Anden Verdenskrig bliver en masse nazistiske videnskabsfolk rekrutteret til høje stillinger (blandt andet i Nasa) af den amerikanske stat, som vil sikre sig den højt specialiserede nazi-hjernekraft før russerne. Operationen hed ’Operation Paperclip’ og er med seriens egne ord »some fucked up shit«, der kalder på netop den type hævnfantasi af Tarantinoske dimensioner, som seriens skaber David Weil – hvis egen bedstemor overlevede en kz-lejr – har tilladt sig selv at blive fuldkommen væk i.​

Hovedsporet i ’Hunters’ foregår i det fattige Brooklyn anno 1977, hvor den unge jødiske tegneserienørd Jonah Heidelbaum bor med sin gamle bedstemor, som er Auschwitz-overlever. Da Jonah opdager bedstemorens dobbeltliv som del af et jødisk hit squad af nazijægere ledet af den stenrige Meyer Offerman (spillet af Al Pacino, som underviste han en masterclass i utilgivelige accenter), tvinges Jonah til at vælge mellem lyset eller den mørke, søde hævn sammen med de bizart lalleglade torturbødler, der siger ting som »Let’s get to cooking these nazi cunts!«.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Group 2

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her