Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Foto: Christopher Saunders / Amazon Studios
Foto: Foto: Christopher Saunders / Amazon Studios

Skuespilleren Al Pacino spiller rollen som Meyer Offerman, lederen af en jødisk gruppering, der i 1970'erne opsporer og dræber tidligere og nuværende nazister, som efter krigen har startet en ny tilværelse i USA.

Film og tv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Ekstremt voldelig naziserie med Al Pacino får kritik: »Farlig, fjollet karikatur« af holocaust

Den omdiskuterede serie ’Hunters’ om nazijægere i 1970’ernes New York får kritik for at indeholde ekstremt voldelige og upræcise skildringer af mord på jøder. Seriens skaber svarer, at serien »ikke er en dokumentar og aldrig har forsøgt at være det«.

Film og tv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Amazons nye serie ’Hunters’ om en gruppering, der opsøger og dræber tidligere og aktive nazister, har fået heftig kritik af organisationer og anmeldere for en unødvendig voldelig fremtoning og historisk upræcis skildring af drab på jøder under holocaust.

Auschwitz Memorial, en organisation, der står for at bevare den tidligere kz-lejr i Auschwitz, hvor over 1,1 million mennesker blev dræbt mellem 1940 og 1945, har kritiseret ’Hunters’ for at tegne en »farlig, fjollet karikatur« af begivenhederne under holocaustmassakren.

Det er især en opdigtet flashbackscene i serien, hvori nazisterne har opsat indespærrede jøder på et skakbræt, som én for én bliver slået ihjel, som får organisationen til tasterne på Twitter.

I efterfølgende tweets betegner Auschwitz Memorial scenen som en »falsk historie, der aldrig skete i Auschwitz«

»Auschwitz var et virkeligt sted, hvor mennesker led. Det ville være meget bedre, hvis seriens instruktører satte fokus på, hvad der skete i visse scener, der er tættere på sandheden«, skriver organisationen.

I serien oplever den superkloge jødiske newyorker Jonah Heidelbaum (Logan Lerman), at hans bedstemor, en overlevende fra nazisternes koncentrationslejre, bliver skudt af en maskeret mand i deres hjem.

Meyer Offerman, spillet af Al Pacino, bedstemorens ven og ligeledes overlever fra koncentrationslejrene, tager Jonah Heidelbaum under sine vinger, da Heidelbaum søger en forklaring på mordet. Offerman leder en gruppe, der opsøger og dræber nazister, der overlevede krigen og nu bor i USA.

Serien er inspireret af virkelighedens nazijægere efter Anden Verdenskrig og den amerikanske regerings Operation Paperclip, en hemmelig rekruttering af omtrent 1.600 tyske forskere, ingeniører og teknikere – herunder mange tidligere nazister – i forsøg på at få et teknologisk forspring for Sovjetunionen i rumkapløbet under den kolde krig.

Al Pacinos figur Meyer Offerman bygger delvis på ukrainske Simon Wiesenthal, der overlevede holocaust og tre selvmordsforsøg.

Men hvor Al Pacino i ’Hunters’ på brutal vis dræber de nazister, han opsporer, gik virkelighedens Simon Wiesenthal fredeligt til værks. I samarbejde med den amerikanske regering fandt han frem til mere end 1.000 nazister, som han retsforfulgte og fik fængslet, skriver DR.

Seriens jødiske skaber og producer, David Weil, svarede på kritikken med en længere udtalelse, hvor han beskrev sin egen oplevelse under et besøg i Auschwitz, hvor hans bedstemor sad fanget under krigen.

»’Hunters’ er en historisk dramaserie med fiktive karakterer, der er inspireret af virkelige hændelser. Men det er ikke en dokumentar og har aldrig forsøgt at være det«, siger David Weil, der tilføjer, at han håber at fortsætte en dialog med Auschwitz Memorial, og at han mener, at de »er på samme side og arbejder mod de samme mål«. ​

Auschwitz Memorial tilføjer i øvrigt i et Twitter-svar, at organisationen tilbyder konsulenthjælp til filmproduktioner, der ønsker at skildre begivenhederne under Anden Verdenskrig, men at produktionsselskaberne sjældent henvender sig.

Annonce

Thomas Thorhauge

Notater om nysgerrigheden (og nysgerrighedens betingelser)

Thomas Thorhauge

Werner Herzog + Joshua Oppenheimer i samtale:  Film skal efterlade dig stakåndet. Ekstatisk. Flyvende.

Thomas Thorhauge

Ruben Östlund og Janus Metz i filmsamtale:  Krig, terror, medier og mænd (Udramatiske udsagn om en højdramatisk tid)

Thomas Thorhauge

Mads Brügger + Christoffer Guldbrandsen i samtale:  Dokumentarismens grænser og metoder

Thomas Thorhauge

Portrætter af mod og moderne liv

Thomas Thorhauge

Er der et rumvæsen til stede?

Thomas Thorhauge

Virkelighed er virkelighed er virkelighed. Er fiktion

Thomas Thorhauge

Til døden, med håb om forløsning

Thomas Thorhauge

»Lige der mellem fortiden og fremtiden«

Thomas Thorhauge

»En syvårig kan taste navnet på en tilfældig pornoskuespiller og se mangedobbelt penetrering«

Thomas Thorhauge

Gysmesteren siger det: Børns empati er i frit fald

Da Schrader mødte Bresson:   »Man har vænnet publikum til film, hvor man viser alt. Det er frygteligt. Hvis jeg ikke kan få folk til at gætte, hvis jeg er tvunget til at vise alt, er jeg ikke interesseret i at arbejde«

Thomas Thorhauge

Mester-dokumentarister i samtale:  Jeg har et skema for alle de film, jeg vil lave i mit liv. ’Kapitalen’ bliver min sidste

Filminstruktør Tobias Lindholm forføres af May el-Toukhys nye film:   I ’Dronningen’ hepper jeg i lang tid på, at Trine gør det, hun gør. Lige indtil hun gør det

Hjernerne bag 'Arvingerne' og 'Herrens veje' i samtale:   »Pludselig opdagede jeg, at mange af mine fortællinger kommer ud fra totalt undertrykt raseri. Sådan noget helt tungt, mørkt noget«

'Sex and the City'-stjerne møder dronningen af arthouse-film:  Vi gider ikke bare spille nogens mor!!

Instruktør bag Jackson-dokumentar:   Seksuelt misbrug af børn udført som grooming føles ikke som voldtægt. Grooming føles som kærlighed

Samtale om selvmord:  »Livet bliver aldrig perfekt. Man får ikke 12 hver dag, og vi skal finde nogle værktøjer, så vi kan leve med, at nogle gange har man det skidt«

Oscarvinder i samtale med sit store idol:   »Den måde, du strukturerer dine film på, virker meget provokerende på mig«

Dans i film:  Solodansen skaber et sjældent intimt rum i filmkunsten

Amalie Langballe:   Katte på film repræsenterer det fremmede, det frie og det farlige

Mads Mikkelsen om stranden i film:  Her findes den utopiske frihed

Peter Schepelern om trapper på film:  Skal du op eller ned? Leve eller dø?

Psyko­ananalytiker Tine Byrckel:   Næsten ingen, jeg kender, har set Lars von Triers klitorisscene

Eva Tind om adoption på film:   Barnet bliver ikke givet væk i kærlighed, men i modstand

Regn i film:  Den største kliché har en lang og kompleks historie

Kvindens begærlige blik:  Nu kigger kvinderne tilbage

Filmskaber Sebastian Cordes:  Nogle gange kan ventetid på film være nerve­pirrende og elektrificerende

Lars Movin om farver på film:   Filmisk alliance udløste usædvanlig teknik, som gav begrebet farvefilm en ny betydning

Migranter i film:  De afrikanske instruktører viser os migranternes historie fra deres egen synsvinkel

Essay:   Vinden er film­kunstens poetiske urkraft

Essay:  Det foruroligende hotel

Når mænd går på toilettet i film, er der en mening med det:   Mænd afslører deres sande jeg, når de vises med bukserne om anklerne

Bondeknold og filmstjerne:  Kartoflen er forbløffende udtryksfuld i film

Essay:  Tårer på film betyder kontroltab og spildte muligheder

På film er et hul ikke bare et hul:  Laura Palmers mor fjerner sit ansigt og viser et uudgrundeligt hul

Farvel til voldtægt som narrativ narko:   Fortællingerne om overgreb har ændret sig i tv-serier efter MeToo

»Jeg lever mit liv en kvart mil ad gangen«:   Denne vanvittige acceleration er det ultimative udtryk på film for vores forsøg på at opnå frihed

Maria Månson:   Jeg har set forskruede scener med slemme børn på film, der har fået mig til at kigge mine egne poder dybt i øjnene

Peter Ole Pedersen om øjne på film:  De stirrer på os, hypnotiserer os og afslører vores inderste hemmeligheder

Frit fald: Kubrick, Trier, Tarkovsky – alle de store kunstnere kæmper med tyngdekraften

Køer på film:   Da Arne skyder koen i ’Blinkende lygter’, ved vi ikke, om vi skal grine eller græde

Essay:   Corona-epidemien har fået virkeligheden til at ligne en katastrofefilm