0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Lucia Odoom vender tomlen ned: Selvoptaget dokumentar bekræfter de værste fordomme om nyfigen og heroinhip socialrealisme

’IWOW ’ ligner et ufærdigt kunstskoleprojekt, der vil score social kapital og hæder ved at udstille forpinte og fattige skæbner uden rigtigt at orke at gøre sig den ulejlighed at fortælle disses historier. Filmen vises i øjeblikket på CPH:DOX. ​​​

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
fra filmen 'IWOW - I Walk on Water'
Foto: fra filmen 'IWOW - I Walk on Water'

Mange gange i filmen er det svært at høre eller fange, hvad der bliver sagt.

Film og tv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Film og tv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Jeg tror gerne, denne her dokumentarfilm vil have, at jeg skal give slip på tid og sted og i tre en halv time bare overgive mig til nogle tilfældigt sammensatte billeder, der viser det smadrede på den helt rigtige forfaldsæstetiske Nan Goldin-måde. Den er jeg ikke med på.

Instruktør Khalik Allah har i syv år fulgt Harlems kendte afroamerikanske ansigter fra gaden. Mest i centrum står 60-årige haitianske Frenchie, der ligner en, der har levet nitten liv, og hvis krop og ansigt er mærket af mange års misbrug. Men Frenchie har ingen tænder, det er svært at forstå, hvad han siger, og det gælder stort set alle, der taler. Filmen er én lang talestrøm, og fra start aner jeg simpelthen ikke, hvad der foregår, hvem der taler så snøvlet og uforståeligt, eller hvorfor vedkommendes stemme er blevet lagt hen over billeder af kornmarker, eller hvad disse kornmarker siger eller noget som helst. ​​

Bliv en del af fællesskabet på Politiken

Det koster kun 1 kr., og de hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Prøv nu

Annonce

Mads Nissen

Christina Rosendahl vender altid tilbage til samme scene, inden hun går i gang med en ny film:   »Det varer 12 minutter, og det er den fedeste sekvens i filmhistorien«

Ulysse del Drago

Dansk instruktør:  Jeg skal ikke lyde som en helgen – men vi bør boykotte Netflix

Stine Heilmann

Mikala Krogh om instruktøren bag hendes favorit­dokumentar: »Der er få af hans film, der ikke er fuldstændigt fremragende«

Oscarnomineret dokumentar fik Eva Mulvad til at tabe kæben:   »Historier med den kraft og enkelthed kommer der måske en eller to af hvert 10. år«

LARS SKREE

Britisk filmstuderende elsker oscarnomineret dansk dokumentar: »Jeg følte, jeg var vidne til noget særligt«

Martin Lehmann

Bodilvinder om dansk dokumentar­film: »Vi kan sige, vi er førende i verden«

Michella Bredahl

Særligt én scene i dokumentar om gadebørn i Seattle har påvirket Eva Marie Rødbro:  »Jeg kan næsten ikke tænke på det uden at græde«

Miriam Dalsgaard

Sun Hee Engelstoft følte sig medskyldig i Amy Winehouses død, da hun så dokumentaren om hende

Peter Hove Olesen

Sidste års vindere på CPH:DOX foretrækker dokumentarer, der sætter gang i publikums tanker:   »Da jeg så den første gang, følte jeg, at jeg var ved at blive kvalt bagefter«

Finn Frandsen

Mads Brügger udpeger sine yndlings­dokumentarer:   »Det er en film, der til fulde demonstrerer dokumentarfilmens styrke og betydning som genre«